Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med en investering på 475 millioner kroner overtager PensionDanmark nu de hotelbygninger, som huser Comwell Kolding. Comwell-kæden skal fortsat drive hotel i bygningerne som hidtil. Med handlen er man garanteret den økonomi, som er afgørende for planerne om at udbygge Comwell. Det understreger koncernchef Peter Schelde fra Comwell Hotels.

”Derfor er det handlen vigtig for hotellet, og det er en rigtig god dag for Kolding. Det sikrer grundlaget for, at vi kan videreudvikle hotellet til gavn for hele byen. Nu håber vi på, at der er opbakning i kommunen til de planer, vi har for udvidelsen, så vi kan komme videre med det arbejde.”

Tidligere på året bekendtgjorde Comwell planerne for en udvidelse af koncernens hotel i Kolding, fordi der er stigende efterspørgsel på moderne, fleksible og store møde- og konferencefaciliteter, når virksomheder i dag skal samle gæster fra hele landet.

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Aarhus skal finde gæster til 1.000 nye hotelværelser

Hotelkapaciteten i Aarhus står foran en stigning på godt 30 pct. med næsten 1.000 nye værelser. Hotellerne mærker endnu ikke en markant skærpet konkurrence, men både branchen og VisitAarhus har øget fokus på at tiltrække flere gæster til byen.

Log ind