Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Core Hospitality har ansat svenske Camilla Jerre til at lede åbningen af det nye 226-værelses Moxy Copenhagen, Marriotts livstilshotelkoncept. Som hotellets Kaptajn, konceptets twist på en Hoteldirektør, introducerer Camilla København til Moxy hotelkonceptet. Det nye hotel forventes at åbne i Sydhavnen i marts 2019.
Bevæbnet med 13 års erfaring i hotelbranchen har Camilla Jerre tidligere været del af to åbningsprojekter. Inden hun sluttede sig til Moxy Copenhagen, ledte hun holdet på Quality Hotel View som Receptionschef. Før da var Camilla Receptionschef på AC Hotel Bella Sky, mens hotellet blev rebrandet.
“Når man har været på et hotel med 812 værelser og været del af check ind og ud af 500 værelser dagligt, så forstår man de tekniske aspekter, det kræver at drive hotel. Men jeg brænder mest for den personlige interaktion med gæster, og jeg vil foregå som et godt eksempel på gulvet med mit team. Mens jeg sætter stor pris på at sikre den nødvendige administration, glæder jeg mig især til at blive del af et livstilskoncept, hvor fokus er på at levendegøre Moxy oplevelsen”, udtaler Camilla Jerre.
Per Denker Sørensen, COO i Core Hospitality, hoteloperatøren der skal drive Moxy Copenhagen, forklarer, hvorfor de har valgt Camilla til rollen: ”Vi ser en person med store ambitioner – en rigtig hotelnørd på den fede måde – som ikke havde mulighed for at videreudvikle hendes karriere hos hendes tidligere arbejdsgiver. Vi ser et stort potential i Camilla, fordi hun så tydeligt brænder for gæsterelationer og coaching, samtidig med at hun forstår vigtigheden af konceptstandarder og resultater”.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026