Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flere og flere danske konferencecentre og hoteller får miljømærker, og nu mener HORESTA, at det også kan betale sig at gå den grønne vej. I dag handler bæredygtig drift nemlig ikke kun om at tiltrække kunder, men også om at undgå at miste dem. I statens nye konferenceaftale var Green Key blandt de ønsker, som gav point, skriver Forum for Bæredygtige Indkøb.

Selvom det går langsomt, så får flere og flere danske hoteller og konferencecentre enten den nordiske miljømærke Svanemærket, det europæiske miljømærke EU-blomsten eller Green Key, som findes i over 55 lande. Det kan betale sig, mener brancheorganisationen HORESTA, for i 2018 gælder miljømærker nu for 28 % af de danske hoteller, hvoraf hovedparten ligger i hovedstadsområdet eller større byer.

”Flere og flere virksomheder har en CSR-politik, hvor de stiller krav til deres leverandører. Det gælder også for hoteller og konferencer. Mange virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder prioriterer miljøet højt, når de vælger et sted at overnatte eller et konference-, kursus- eller mødested. Her kan de bruge en miljømærket leverandør til at sende et synligt signal til deltagerne om, at de tager et miljøansvar. På den måde repræsenterer de et volumen, som er med til at drive udviklingen i branchen i en mere bæredygtig retning”, siger Mikal Holt Jensen, miljøchef i HORESTA og sekretariatsleder for Green Key.

Læs hele historien her.

Kattegatcentret er blevet Green Key-certificeret

Kattegatcentret er blevet Green Attraction-certificeret efter flere års arbejde med at reducere attraktionens klima- og miljøaftryk. Indsatserne omfatter blandt andet solenergi, grundvandskøling, genbrug af udstillingsmaterialer og ændringer i caféens sortiment.

VINGSTED markerer 30 år med Green Key

VINGSTED hotel & konferencecenter kan i år fejre 30 år som Green Key certificeret. Siden den første certificering i 1996 er kravene blevet udvidet, og arbejdet omfatter i dag blandt andet løbende dokumentation af energi, vand og affald.

HORESTA: Turismens grønne omstilling kræver større gennemsigtighed

Skærpede regler for grøn markedsføring og miljøcertificering træder i kraft 27. september. Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i HORESTA, peger på behovet for klare krav, så virksomheder og gæster kan have tillid til certificeringerne.

Log ind