Op mod nytårsaften valgte mange danskere igen at bestille nytårsmenuen udefra. Samtidig viste et indslag i TV-Avisen og på DR’s regionale radiokanaler, at de markante prisstigninger på fødevarer havde fået konsekvenser for årets nytårsmenuer.

Flere restauranter og cateringvirksomheder på grund af de stigende råvarepriser havde været nødt til at justere enten priser, portionsstørrelser eller valg af råvarer. Nogle steder var menuen blevet dyrere end året før, mens andre havde skruet ned for mængden eller ændret sammensætningen for at holde prisen nede.

HORESTAs administrerende direktør Jeppe Møller-Herskind medvirkede i TV Avisen og forklarede, hvordan udviklingen slog igennem i branchen.

“Vi kan se det på nytårsmenuernes fødevaresammensætning eller på prissætningen. Det er blevet dyrere både at producere og købe ind, og samtidig er lønningerne steget,” sagde Jeppe Møller-Herskind i indslaget.

Trods de højere omkostninger pegede han samtidig på, at efterspørgslen på nytårsmenuer var usædvanligt høj.

“Som branche er vi rigtig glade for, at det er blevet så populært at købe nytårsmenuer,” sagde han.

Indslaget viste blandt andet eksempler på restauranter, der havde hævet prisen en smule eller reduceret portionsstørrelserne, uden at det havde afskrækket gæsterne. Tværtimod meldte flere om større salg end året før.

Samlet set tegnede indslaget et billede af en branche, der havde tilpasset sig stigende råvarepriser, men som fortsat oplevede stor opbakning fra gæsterne, når årets sidste måltid skulle sætte punktum for året.

HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres

Adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, går i rette med ønsket om at udvide stoppet for nye natbevillinger i Indre By. Ifølge ham er byens puls en forudsætning for Københavns attraktivitet. Han peger på, at et flertal af københavnerne bakker op om restaurations- og nattelivet.

HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler

Miljøminister Magnus Heunicke vil se på en ensretning af affaldsreglerne, og det vækker opbakning i HORESTA. Særligt kæderestauranter oplever udfordringer med forskellige kommunale fortolkninger. Branchen efterlyser klare rammer og ens praksis.

Log ind