I efteråret blev det klart, at regningen for det udvidede producentansvar for emballage var langt højere end forventet. Nu vil regeringen bringe omkostningerne ned.
Med et nyt lovforslag lægges der op til mere faste priser og lavere gebyrer, blandt andet en reduktion på cirka 30 procent for glasemballage. Det skal ske ved, at regningen for at håndtere emballageaffaldet tager udgangspunkt i modellen fra de mest effektive kommuner.
Hos HORESTA er meldingen klar: Det er positivt, at regeringen retter op på økonomien. Men det løser ikke det grundlæggende problem med virksomhedernes udvidede producentansvar.
Miljøkonsulent Marius Christensen siger:
”Det er godt, at regningen nu bliver bragt ned. Men vi står stadig med en model, som er ekstremt bureaukratisk og på flere områder er ude af proportion i forhold til formålet med at reducere emballagens miljøpåvirkning.”
Det udvidede producentansvar er et EU-krav. Problemet er den måde, ordningen er indrettet på, påpeger HORESTA. Helt konkret risikerer mange restauranter og øvrige virksomheder i detailledet at få fabrikantansvar. Det vil sige, at de har ansvaret for emballagens fremstilling og materialesammensætning, som de reelt ikke har kendskab til eller mulighed for at påvirke.
Når leverandører får højere omkostninger og administrative byrder, stiger priserne. Den regning ender i sidste ende i hele branchen.
”HORESTA bakker op om producentansvarets intention om at understøtte den grønne omstilling, men placeringen af ansvaret skal være proportionel med virksomhedernes mulighed for at påvirke emballagens miljøbelastning. Det må ikke være så tungt og kompliceret, at det i sig selv bliver en byrde,” siger Marius Christensen.
Hos HORESTA er budskabet klart: Lavere gebyrer er en god start, men vi skal have gjort op med et system, der pålægger virksomhederne store administrative byrder, skaber unødig usikkerhed og spænder ben for den grønne omstilling.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Cori Hornbæk henter erfaren hotelprofil fra Helenekilde Badehotel
19-02-2026
-
Restaurantkæden Bouillon åbner første restaurant i Tyskland
19-02-2026
-
Nordens største hotelkæde vokser med nye hoteller og værelser
19-02-2026
-
Rekordår for turismen i Nordsjælland
19-02-2026
-
Joe & the Juice satser på Indien
19-02-2026
-
Regeringen præsenterer ny model: Skal sænke gebyr på glas
19-02-2026
-
Juniorkokkelandsholdet ruster op til VM
19-02-2026
-
Capsule Hotel ser København som springbræt til Europa
19-02-2026
-
Natklubber dømt for alkoholopslag
19-02-2026