Juli har været en stærk sommermåned for danske hoteller.
Det viser nye overnatningstal fra Danmarks Statistik, som HORESTA har analyseret.
Danske hoteller kan således notere i alt 2,5 mio. overnatninger i juli 2025. Det er 120.000 flere overnatninger end juli sidste år og svarer til en stigning på 5 pct.
"Det er positivt, at udviklingen i overnatningstallene overstiger, hvad vi har set hidtil i år. I årets første seks måneder havde vi en fremgang på 3,3 pct., og set i det lys må juli siges at være en fornuftig måned for danske hoteller,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
Amerikanere overhaler tyskerne
Både danske og udenlandske gæster trak tallene op i juli. De danske overnatninger steg med 4 pct., mens de udenlandske gik frem med 6 pct.
Ser man på de enkelte markeder på landsplan, er der især fremgang fra USA, Kina og Sverige. Det amerikanske marked har i juli faktisk overhalet det tyske som hotellernes største udenlandske marked. Til gengæld er der fald i både norske, tyske og britiske overnatninger.
Udenfor København er billedet dog, at der har været fremgang i svenske, norske og tyske hotelovernatninger sammenholdt med sidste år.
"Tidligere har det svenske og norske marked været hotellernes vigtigste udenlandske markeder, og de to markeder er ikke helt tilbage på niveauet før pandemien endnu. Men det svenske marked ser ud til gradvist at komme retur," siger Jonas Kjær.
Flot fremgang i Region Sjælland
Alle danske regioner har haft fremgang i hotelovernatninger i juli. Men særligt Region Sjælland og Region Syddanmark har trukket det samlede billede op med en fremgang på hhv. 13 pct. og 11 pct. Region Nordjylland voksede med 5 pct., Hovedstaden med 3 pct. og Midtjylland med 2 pct.
Tallene i denne artikel dækker udelukkende hotelovernatninger – og medtager således ikke feriehuse, campingpladser, vandrerhjem m.v.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026