Bjarke Just Nielsen er på få år blevet en markant aktør i den københavnske restaurationsbranche, bl.a. gennem en målrettet og datadrevet tilgang til drift og økonomi.
Med restauranter som Gemini, Odette, Væksthuset, Norrlyst i Tårnet (Christiansborg) og Udtryk – der for nylig modtog sin første Michelin-stjerne – har han skabt en koncern, der er vokset med imponerende fart.
En central del af succesen ligger i Norrlyst-koncernens måde at tænke drift på. Og netop den rejse fortæller Bjarke Just Nielsen mere om til HORESTA Årsdag 2025.
Hvor mange restauratører traditionelt ser en stor del af udgifterne som variable, har Norrlyst-koncernen i stedet arbejdet på at gøre dem faste. Det sker bl.a. gennem en målrettet optimering af belægningen i restauranterne, hvor hvert timeslot betragtes som en kapacitet, der skal udnyttes optimalt – på samme måde som et flyselskab, der altid forsøger at gøre belægningen maksimal på hver eneste afgang.
Den tilgang skaber ifølge Bjarke Just Nielsen både stabilitet i forretningen og mere forudsigelige rammer for medarbejderne, hvilket styrker trivsel, service og langsigtet planlægning.
(Artiklen fortsætter under videoen herunder, der viser klip fra tidligere år)
Restaurantdrift med afsæt i data
På HORESTA Årsdag 2025 vil han fortælle mere om, hvordan denne tilgang til drift og data har bidraget til koncernens succes og hurtige vækst.
Bjarke Just Nielsen er oprindeligt uddannet fra CBS og har dermed en noget atypisk, akademisk baggrund i forhold til mange andre restauratører. Netop den baggrund har været med til at forme hans analytiske tilgang til at drive og skalere restaurantvirksomhed.
Årsdagen byder desuden på oplæg fra både danske og internationale profiler. TV-vært og hotelejer Lene Beier er dagens moderator, og USAs tidligere ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, kommer for at tale om det geopolitiske klima, og hvordan det påvirker branchen.
Ligesom tidligere af afsluttes HORESTA Årsdag 2025 traditionen tro med HORESTA After Hours – en festlig aften med middag, musik og netværk.
I den kommende tid løfter vi sløret for flere spændende oplægsholdere.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Booking.com får millionbøde for skjulte gebyrer
02-09-2025
-
HORESTA: Sommeren gav stærk højsæson
02-09-2025
-
Tre danske hoteller kan få Michelin-nøgler
02-09-2025
-
Minister lover handling på høje affaldsgebyrer
02-09-2025
-
McDonald’s satser på lavpris med relancering
02-09-2025
-
Ny hotelchef vil løfte Copenhagen Plaza
02-09-2025
-
Debat: Midtjylland mangler taxaer til turister
02-09-2025
-
Radisson indfører ny global betalingsplatform
02-09-2025
-
Amerikanske turister valfarter til Odense
02-09-2025
-
AI i drive-thru skaber udfordringer for Taco Bell
02-09-2025