Lyder 50 tons iskunst, nordiske cocktails serveret i isglas eller en is-piedestal – hvor du kan posere som Den Lille Havfrue – som den rene fantasiverden? 

Så tro om igen.

I hjertet af København er et stykke af Arktis nemlig nu flyttet ind. Og i starten af november slog Icebar by Icehotel Copenhagen dørene op til det nye vinterlandskab blot et stenkast fra Kongens Nytorv. 

Målet er at skabe en anderledes oplevelse for gæsterne, som henter inspiration fra det kolde nord.

Aqua-tema er det første ved åbningen af Icebar på Strøget i København. Foto: Asaf Kliger

Aqua-tema er det første ved åbningen af Icebar på Strøget i København. Foto: Asaf Kliger

Første isbar udenfor Sverige
Icebar by Icehotel Copenhagen er det første permanente isbar-koncept uden for Sverige, der drives direkte af Icehotel i Jukkasjärvi, Sverige.

Kendetegnet for konceptet er, at kunsten og isen udskiftes en gang om året – og den leveres direkte fra Torneälven i det nordlige Sverige. På den måde fornys isbaren løbende, så nye motiver og temaer træder frem. Hele designet er skabt af professionelle is-kunstnere, og kunsten holdes nedkølet af vedvarende energi.

Se interview fra Icebaren her – artiklen fortsætter under videoen


Fordele ved medlemskab i HORESTA

HORESTA fangede Marie Herrey, adm. direktør for Icebar, på en telefon fra den svenske by Kiruna, 200 km nord for polarcirklen. Ifølge hende kommer medlemskabet hos HORESTA på et naturligt tidspunkt, hvor virksomheden træder ind på det danske marked med ambitioner om at tilbyde en helt ny oplevelse.

“Vi har meldt os ind for at sikre os, at åbningen i Danmark er gået rigtigt til. Vi har fået god hjælp fra en tilsvarende brancheorganisation i Sverige. Derfor var det naturligt for os at række ud til HORESTA," siger Marie Herrey.

HORESTA har både hjulpet med rådgivning i forbindelse med åbningen og hjælp til kontrakter mm. 

Indgangen til Icebar på en sidegade til Strøget. Foto: Asaf Kliger

Indgangen til Icebar på en sidegade til Strøget. Foto: Asaf Kliger


30 minutter i en anden verden

Baren holder åbent hele året rundt, og hver tur tager 30 min. hvor man iføres varme ponchoer og handsker, inden man træder i den kolde verden med en konstant temperatur på -5 °C.

Med en kombination af internationalt is-koncept og lokalt værtskab byder isbaren sig til som et anderledes venue for både events, drop-in-gæster og turister, der søger en unik oplevelse midt i byen.

Med Icebar by Icehotel Copenhagen har HORESTA fået et nyt medlem, der kombinerer kunst, nye oplevelser og arktiske himmelstrøg.

 

Farverige drinks serveret i arktiske omgivelser. Foto: Asaf Kliger

Farverige drinks serveret i arktiske omgivelser. Foto: Asaf Kliger

Log ind