Hvordan får man flere gæster, mere liv og større omsætning i de danske byer hele året rundt?
Det spørgsmål er et af dem, som HORESTA sætter fokus på med sit nye KV25-katalog, som præsenterer 12 konkrete forslag til politik, der kan styrke dansk turisme og erhvervslivet lokalt.
Levende bymidter og events året rundt
To af forslagene handler om at gøre bymidterne mere levende og om at tiltrække flere events uden for turismens højsæsoner.
”Vi har de senere år set eksempler på byer, hvor butikslokaler står tomme, og hvor handelslivet har det svært. Ved at give plads til andre typer erhverv som spisesteder, vinbarer og oplevelser kan vi skabe liv i bymidten igen – til gavn for både borgere og virksomheder,” siger Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA.
Hun peger på, at flere kommuner allerede arbejder med blandede funktioner i stueetagerne og midlertidig brug af tomme lokaler, men at potentialet er langt større i mange byer.
Et andet centralt forslag i kataloget handler om at udnytte events som motor for lokal udvikling. Gerne uden for højsæsonen.
”Events kan give et enormt boost til det lokale erhvervsliv, især i de perioder, hvor der ellers er stille. Men det kræver klare rammer, lokal dialog og en smidig sagsgang, så både borgere, erhverv og arrangører får en god oplevelse,” siger Maria Olafsson og peger på, at Herning oplevede netop det, da byen var vært for ishockey-VM. Det havde en mærkbar indvirkning på hotelovernatningerne i byen i maj.
Aarhus og Roskilde viser vejen
HORESTA fremhæver blandt andet Aarhus og Roskilde som eksempler på kommuner, der bl.a. har udviklet faste eventguides, puljer og kontaktpersoner for at gøre det lettere at afholde arrangementer samtidig med at lokale virksomheder inddrages.
”Mange byer har allerede vist, at det kan lade sig gøre at kombinere kultur, turisme og erhverv. Det er den tilgang, vi gerne vil se mere af, når kommunerne tilrettelægger fremtidens politik,” afslutter Maria Olafsson.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026