Turismens minister, Morten Dahlin, var i dag i samråd om den omfattende ulovlige korttidsudlejning på platforme som blandt andre Airbnb.
Samrådet, der var indkaldt af SF, fulgte efter Jyllands-Postens afsløringer af systematisk spekulation i boliger, der bliver udlejet til turister i strid med lovgivningen, og efter at regeringens egen evaluering har påpeget, at der er behov for at få skærpet reglerne.
HORESTA har igennem flere år arbejdet på at få skærpet reglerne og glæder sig nu over, at ministeren anerkendte behovet for at gribe ind.
Se et uddrag fra samrådet her.
”Reglerne virker ikke i praksis. Myndighederne mangler de nødvendige oplysninger til at kontrollere, hvem der udlejer, og hvor mange dage boligerne bliver brugt til korttidsudlejning. Det betyder, at spekulanter kan drive ulovlige overnatningsforretninger uden risiko for sanktioner. Det glæder os, at regeringen nu er klar til at gribe ind,” siger Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA.
Han opfordrer nu regeringen til hurtigt at præsentere en model, der kan håndhæve reglerne effektivt uden at skabe unødigt bureaukrati for de udlejere, der følger loven.
”Det vigtigste er ikke, hvilken model man vælger, men at den virker i praksis. Vi skal have et system, hvor der er reel kontrol og konsekvens, når reglerne brydes. Ellers risikerer vi, at lovgivningen fortsat blot bliver pynt på papir,” siger Jeppe Møller-Herskind.
HORESTA fremhæver, at en velfungerende regulering vil gavne både erhvervet og boligmarkedet.
”Vi er ikke imod korttidsudlejning – det er et godt supplement til hotelkapaciteten, når det foregår ansvarligt. Men der skal være fair konkurrence og ens vilkår for alle, der tilbyder overnatning i Danmark,” siger Jeppe Møller-Herskind.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA: Danskernes julevaner er i bevægelse
28-12-2025
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Hotelstop i Indre By i København er kortsigtet og skadeligt
28-12-2025
-
Anders Holch Povlsen overtager ikonisk Aarhus-hotel
28-12-2025
-
Brandramt hotel melder ud: Genåbner i 2026
28-12-2025
-
Hotel dropper den klassiske julegave til medarbejderne
28-12-2025
-
Stort hotel i Korsør solgt efter to år på markedet
28-12-2025
-
Hotelbranchen klarer sig godt trods stigende omkostninger
28-12-2025
-
Airbnb under pres: Danskerne er delt i synet på udlejning
28-12-2025