Igen i år inviterer HORESTA til Restaurant Insights – en dag fyldt med viden, netværk og inspiration. I år finder dagen sted mandag den 7. april 2025 i København.
Arrangementet sætter fokus på udviklingen i restaurantmarkedet, danskernes forbrugsvaner og den økonomiske situation, der påvirker branchen. Og du er inviteret!
Få indsigt i trends og mød brancheprofiler
Til Restaurant Insights får du indblik i de nyeste trends, der former restaurantbranchen.
Dagen byder på indlæg fra brancheprofiler, der deler deres erfaringer, samt en opdatering fra HORESTA om de vigtigste dagsordener for restauranter, caféer og andre spisesteder. Derudover er eventet en oplagt mulighed for at netværke med kolleger og branchefolk.
Hvem bør deltage?
Restaurant Insights er eksklusivt for virksomheder med restaurantdrift, herunder caféer, kantiner, cateringvirksomheder, hotelrestauranter, kroer og natteliv. Målgruppen er direktører, restaurantchefer, køkkenchefer og andre med ansvar for restaurantens drift og økonomi.
Tilmelding og pris
Restaurant Insights finder sted i København den 7. april 2025 fra kl. 9-13. Nærmere info om adresse følger snart.
For HORESTAs medlemmer er deltagelse gratis, mens prisen for ikke-medlemmer er 1.500 kr. ekskl. moms pr. person. Ved afbud senere end 48 timer før eventet eller ved no-show opkræves et gebyr på 700 kr. ekskl. moms.
Hold øje med HORESTAs hjemmeside for det endelige program, og sæt kryds i kalenderen allerede nu – vi glæder os til at se dig!
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026