DGI Byen i København dannede tirsdag ramme om Danske Konferencecentres Foreningsdag, hvor branchen var samlet for at fejre kvalitet og talent i møde- og konferenceverdenen. To markante kåringer prægede dagen: Copper Skillet 2025 og senere Danmarks Bedste Venue.
Copper Skillet - Danmarksmesterskabet for konferencekokke - blev afholdt som en fysisk dyst i København, hvor deltagere i en juniorkategori (op til 25 år) og en seniorkategori (26 år og opefter) arbejdede på tid for at imponere dommerne med deres faglighed og kreativitet.
Se video fra konkurrencen her.
Efter intens konkurrence og dommernes vurdering blev vinderne fundet. Magnus Tuborg fra Rungstedgaard løb med sejren i juniorkategorien, mens Alex Lund Christensen fra Hotel Vejlefjord tog sejren blandt seniorerne. Vinderne kvalificerer sig nu til EM i Sverige i oktober, og derfra går turen potentielt videre til VM i USA.
1. plads i juniorkategorien: Magnus Tuborg fra Rungstedgaard. Foto: Danske Konferencecentre
1. plads i seniorkategorien: Alex Lund Christensen fra Hotel Vejlefjord. Foto: Danske Konferencecentre
Hotel Koldingfjord vinder Danmarks Bedste Venue for 5. år i træk
Samme eftermiddagen kunne Hotel Koldingfjord desuden lade sig hylde som Danmarks Bedste Venue – for femte år i træk.
Vinderen her blev fundet via en tilfredshedsundersøgelse blandt 890 mødeplanlæggere, hvor både kundetilfredshed og loyalitet er målt ved hjælp af den såkaldte Net Promoter Score (NPS).
Resultatet understreger Hotel Koldingfjords stærke position som et af branchens mest pålidelige og værdsatte venues. Som medlem af HORESTA er hotellet også en del af en brancheorganisation, som arbejder målrettet for at styrke rammevilkårene for hoteller og konferencesteder i Danmark.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller øger omsætning og overskud
13-03-2026
-
Morten Dahlin håber at fortsætte som turismeminister efter valget
13-03-2026
-
2025 blev et rekordår for Københavns Lufthavn
13-03-2026
-
Nyt kunstmuseum i Thy på international Time-liste
13-03-2026
-
Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning
13-03-2026
-
Kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen: Fokus på mærkning af fisk
13-03-2026