Hvilke trends og tendenser vurderer du vil præge restaurantmarkedet i de kommende år?
Det har HORESTA i en nylig medlemsundersøgelse, hvor er lang række restauranter landet over har deltaget. Hele 66 pct. af de adspurgte forventer, at personalisering og unikke oplevelser vil få større betydning fremover. Det gør denne tendens til den mest fremhævede i undersøgelsen.
På andenpladsen følger ønsket om enkel mad af høj kvalitet med 58 pct., mens brugen af kunstig intelligens (AI) og teknologi til at optimere både drift og menuer nævnes af halvdelen af deltagerne.
Også markedsføring gennem sociale medier og samarbejde med influencere nævnes som en vigtig trend. Hele 49 pct. af restauranterne forventer, at netop dette vil spille en voksende rolle i kampen om gæsternes opmærksomhed.
Ifølge Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA, vidner udviklingen om et marked i konstant udvikling.
"At drive en restaurant handler ikke længere kun om servere god mad, det handler i større og større grad om den samlede oplevelse. Det stiller nye krav til både det personlige værtskab, den gode atmosfære og restaurantens digitale løsninger. Heldigvis er branchen både klar og god til at omstille sig,” siger Jonas Kjær.
Tendenser med mindre fokus
Undersøgelsen peger desuden på, at nogle tendenser fylder mindre blandt restauranterne lige nu. Blandt de trends og tendenser, som HORESTA har fremhævet i undersøgelsen, fylder de følgende mindst:
Funktionelle fødevarer med fokus på ernæringsværdi (22 pct.), anvendelse af leveringstjenester (23 pct.) og ny teknologi til at reducere behovet for arbejdskraft (19 pct.).
Alle de nævnte tendenser er gældende for hele landet, hvor både selvstændige restauranter, restaurantkæder, natteliv, cateringvirksomheder samt attraktioner med spisesteder har deltaget i undersøgelsen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
Finalisterne til Årets Kok og Årets Tjener 2026 er fundet
23-11-2025
-
Madklubben til HORESTA Årsdag 2025: Digitalisering starter der, hvor gæsten ikke ser det
23-11-2025
-
Restaurant Insights 2025: Få ny viden og inspiration til restaurantdriften
23-11-2025
-
HORESTA: Regeringens satsning på erhvervsturismen er et stærkt signal
23-11-2025
PRESSEKLIP
-
Beskæftigelsen fortsatte med at stige i september
21-11-2025
-
Mødeturisme og grøn omstilling får millionløft af staten
21-11-2025
-
Nye kystprojekter får luft under vingerne
21-11-2025
-
HORESTA: Strategisk turismeløft er godt – men bør følges op af bedre konkurrencevilkår
21-11-2025
-
Øresundslinjen bliver nu mere batteridrevet
21-11-2025
-
Klima og turisme forenes i ny storattraktion i Roskilde
21-11-2025