Hos Hotel Green Solution House på Bornholm tager hele hotellets virke udgangspunkt i arbejdet med bæredygtighed. Lige fra valg af byggematerialer til indretning, indkøb og måden at møde gæsterne på, er ansvarlighed en integreret del af driften.

Derfor har det også været naturligt for Hotel Green Solution House, som er en del af Bornholm Hotels, at tage ESG Monitor i brug som et fælles brancheværktøj.

Hør hoteldirektør Trine Richter fortælle om erfaringerne med ESG Monitor her. 


Fra handlinger til konkrete tal
 
Ifølge Trine Richter er en af de store styrker ved ESG Monitor, at værktøjet omsætter bæredygtige handlinger til konkrete tal. Det giver et faktuelt grundlag, som kan bruges aktivt i den daglige drift og i dialogen med omverdenen, påpeger hun.

Hun peger blandt andet på energiforbrug pr. kvadratmeter som et særligt interessant nøgletal, fordi det gør det muligt løbende at følge udviklingen og arbejde mere målrettet med forbedringer.

Brancheværtøjet ESG Monitor er udviklet af HORESTA i samarbejde med branchen og bygger på lidt over 40 faste målepunkter inden for environment, social og governance. Det skaber en fælles struktur for rapportering om bæredygtighedsindsatser på tværs af branchen.

Trine Richter ser frem til, at ESG Monitor bliver taget i brug af endnu flere virksomheder og på sigt bliver en fælles branchenorm. Ifølge hende vil en fælles standard styrke både gennemsigtigheden og samarbejdet i hotelbranchen.

Læs mere om ESG Monitor

Ny SKI-aftale er i udbud: Læg dit tilbud senest 30. september

Nu kan hoteller byde ind på den kommende SKI-aftale om hotelophold. Den nye aftale omfatter op til 267 hoteller, og den giver mulighed for at levere overnatninger til staten og andre offentlige organisationer. Fristen for at afgive tilbud er 30. september.

Nyt lejlighedshotel med 110 boliger på vej i København

Et nyt hotellejlighedskoncept åbner i København til januar med fokus på længere ophold. Det kommende sted får 110 møblerede boliger og skal blandt andet henvende sig til medarbejdere og forretningsrejsende med behov for fleksibel indkvartering.

Log ind