På årets arbejdsmiljøkonference, ”Mental trivsel på menuen”, der foregår mandag den 30. september 2024 klokken 09:30 til 14:30 på CodeNode i København, vil Simon Jul lede deltagerne igennem en dag fyldt med indsigt og konkrete redskaber til at skabe bedre mental trivsel på arbejdspladsen.

Konferencen er målrettet HR-chefer, ledere og medarbejdere, der ønsker at få værktøjer til at forbedre arbejdsmiljøet. I år vil der være fokus på, hvordan man bedst kan fremme mental trivsel, hvor blandt andet Christine Zabel, som er fastholdelses- og rekrutteringsekspert, vil dele ud af sine værdifulde indsigter i rekruttering og øget medarbejdertilknytning gennem trivsel og sundhed. Christine har mange års erfaring med, hvordan virksomheder kan udarbejde en sundheds- og trivselsstrategi, der understøtter rekruttering og øget medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen, samt hvordan det kan anvendes som et strategisk led i ledelsesstrategien.

Deltagerne kan yderligere se frem til praksisnære oplæg fra førende brancheprofiler, der vil præsentere de nyeste tendenser og best practice-eksempler inden for arbejdsmiljø. Hør blandt andet om ”De 10 bud” for god trivsel, der er resultaterne af analysen ”Mental trivsel på menuen”, udarbejdet af HORESTA sammen med FOOD og konsulenthuset Norion via besøg hos nogle af de førende virksomheder i branchen.

Julie Granhøj, som er antropolog og seniorkonsulent hos Norion, vil give et indblik i, hvilke tiltag, der virker i praksis og som andre virksomheder kan hente inspiration fra.

Konferencen er åben for alle og gratis at deltage i, og du kan tilmelde dig lige her.

Vi ser frem til at se dig mandag den 30. september på CodeNode i København!

Se programmet herunder

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Ny rekord: 150.000 arbejder på hoteller og restauranter

Beskæftigelsen i hotel og restaurantbranchen nåede i juli 152.743 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er ny brancherekort, og så er det knap 7.000 flere end året før. Internationale medarbejdere står for næsten halvdelen af fremgangen.

HORESTA: Turismens grønne omstilling kræver større gennemsigtighed

Skærpede regler for grøn markedsføring og miljøcertificering træder i kraft 27. september. Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i HORESTA, peger på behovet for klare krav, så virksomheder og gæster kan have tillid til certificeringerne.

Log ind