Der er mindre end to måneder til jul, og landets julefrokoster nærmer sig derfor med hastige skridt. Den årlige højtid udgør en mulighed for at fejre året, der er gået, og for at styrke båndene mellem kolleger og gæster. Men den festlige stemning kan også føre til misforståelser og konflikter med gæster.
I samarbejde med Barma udbyder vi hos HORESTA derfor igen i år til alle vores medlemmer et gratis konflikthåndteringskursus, der fokuserer på gæstevendte situationer. Kurset er gratis for HORESTA-medlemmer og er tilgængeligt indtil den 31. januar 2025.
Da der er tale om et online kursusunivers har du mulighed for at tage kursusmodulerne i dit eget tempo, og kurserne kan tilgås, når det passer dig. Kurset er især rettet mod ejere, restaurantchefer, bestyrere og ansvarshavende og giver dig de nødvendige værktøjer til at navigere i potentielt udfordrende og konfliktoptrappende situationer. Et konflikthåndteringskursus kan på den måde være med til at sikre, at julefrokoster i jeres virksomhed forbliver gode og konfliktfri.
Spændende læringsunivers
Kurset indeholder ni moduler og en afsluttende test, som formidles af Jon Valdemar, konfliktekspert og ejer af Center for Konflikthåndtering. Han har mange års erfaring med konflikthåndtering i hotel- og restaurationsbranchen, hvilket han vil lære dit lederpersonale om i kurset.
I læringsuniverset vil du bl.a. lære om kundetyper, konfliktteori, den menneskelige hjerne, mental parathed samt verbal og nonverbal kommunikation.
Det siger folk
Tidligere kursister fortæller om kurset:
”Konflikthåndteringskurset har været et ekstremt godt for vores ledere i driften, og har givet dem nogle helt konkrete værktøjer til at arbejde med konflikthåndtering”
”Det var en god underviser, der kom bredt omkring, og så var det fedt, at det udelukkende var målrettet gæstevendte hotel og restaurationskonflikter”.
Kurset er gratis for HORESTA-medlemmer og er tilgængeligt fra 4. november 2024 til 31. januar 2025.
Tilmeld dig kurset her
Hvis I har brug for yderligere vejledning omkring håndteringen af gæsters adfærd, er I velkommen til at kontakte arbejdsmiljøchef Vivi Nedergaard Lambert, [email protected] eller telefonnummer 35248042.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026