Af adm. direktør, Pia E. Voss, og viceadm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, HORESTA
Helt tilbage fra den første coronanedlukning for snart fire år siden har vores erhverv konstant været præget af uforudsigelighed, og det bliver tilsyneladende bare ved og ved.
Konsekvensen er, at man som virksomhed i højere grad er nødt til at hente råd og vejledning eksternt for at kunne navigere, og for mange virksomheder i branchen har pilen i 2023 peget på HORESTA. I løbet af året meldte tæt på 300 virksomheder sig ind i vores branchefællesskab, og de har dermed fået adgang til rådgivning og viden, som kan hjælpe dem igennem de svære og uforudsigelige tider.
Vi så det særligt tydeligt under coronakrisen, hvor alle havde oplevelsen af, at man kørte rundt i tåge med slukkede forlygter. Her var det afgørende at have adgang til ny viden om, hvad man som virksomhed kunne forvente af udfordringer og samtidig få indsigt i, hvordan man skulle håndtere det.
Siden coronakrisen har behovet selvfølgelig ikke været det samme. Men det er ingen tvivl om, at lange perioder med galopperende inflation, energikrise, krig i Ukraine og Mellemøsten og faldende forbrugertillid betyder, at der fortsat er et udtalt behov for hjælp til at kunne skimte igennem fremtidens tågede landskab.
Et medlemskab af HORESTA giver adgang til rådgivning inden for alt fra jura til økonomi, fødevarer, uddannelse, energi & miljø, People & Culture m.v. En rådgivning, der ikke alene sikrer, at man som virksomhed overholder lovgivningen, men også er forberedt på nye regler, inden de træder i kraft.
Men et medlemskab rummer andet end det. Det er også muligheden for få inspiration og indsigt, som kan bidrage til innovation og udvikling af virksomheden. Det kan ske via vores rådgivere, men også via de netværksmøder, som vi arrangerer.
I løbet af det kommende år kommer vi til at styrke vores medlemstilbud yderligere. Planerne er klar, og vi ser frem til at lancere to stærke branchetiltag.
Dels en ESG-branchestandard, der vil gøre det muligt for den enkelte virksomhed at dokumentere sin indsats på nogle af de områder, man vil blive udfordret på de kommende år. Her vil både kunder, leverandører, medarbejdere, samarbejdspartnere og finansieringskilder stille øgede krav til sort-på-hvid dokumentation på, hvordan man sikrer udvikling inden for Environment, Social og Governance. Vi vil selvfølgelig også kunne tilbyde dyb og branchespecifik rådgivning på alle tre felter.
Som medlem kan man også se frem til lanceringen af vores nye hotelvidenbank. Et nyt værktøj, som leverer dag-til-dag-viden og -indsigt, og som vil løfte branchens fælles vidensniveau til et nyt niveau.
Begge dele vil supplere det forspring, som man kan få på vores mange netværksmøder, seminarer, webinarer og i den daglige kontakt med vores rådgivere.
Vi glæder os til et 2024, hvor vi skal hjælpe alle vores nye og trofaste medlemmer igennem endnu et år præget af udfordrende uforudsigelighed.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
AI-voice overtager telefonen i restauranter og hoteller
14-12-2025
-
Madanmelder: Kæder dominerer men bidrager til mangfoldighed
14-12-2025
-
Turistovernatninger steg i oktober og hotellerne trak læsset
14-12-2025
-
Strandhotellet Blokhus bliver en del af Small Danish Hotels
14-12-2025
-
Hooked kæmper mod billigbølgen: “Vi er stadig en niche”
14-12-2025
-
Michelin-restaurant spreder julestemning til byens udsatte
14-12-2025