Når Hendes Majestæt Dronning Margrethe II abdicerer og giver titlen som Danmarks regent videre til H.K.H. Kronprins Frederik på søndag den 14. januar 2024 vil det gå over i historien som én af de største begivenheder i Danmark nogensinde.
Og det kan allerede mærkes ude hos hotellerne i hovedstaden, der siden nytår har oplevet stor efterspørgsel fra turister, som vil overvære det historiske tronskifte. Derfor var HORESTAs viceadm. direktør, Jeppe Møller-Herskind i TV2 for at sætte ord på, hvor meget det danske kongehus betyder for turismen herhjemme.
“København bliver pludselig en scene fra Netflix-serien The Crown værdig og dét er noget, der trækker international opmærksomhed. Blikke er rettet mod vores monarki og det tiltrækker altså turister fra mange forskellige steder. Derfor er det i weekenden også blevet sværere at finde en hotelovernatning i centrum af København, men vi forventer også, at hoteller i periferien af hovedstaden kommer til at mærke efterspørgslen. Generelt får tronskiftet en positiv effekt på hele fødekæden omkring turismen – og så endda i januar, som normalt er uden for højsæson,” siger Jeppe Møller-Herskind.
De mange ekstra turister i København kommer også til at smitte af på bl.a. restaurantbranchen, som vil opleve ekstra travlhed op til og i weekenden. Derudover kan det også få en langtidseffekt på branchen, da man tidligere har set, at folk, der følger med ved så markante begivenheder får lyst til at rejse til Danmark på et senere tidspunkt.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
AI-voice overtager telefonen i restauranter og hoteller
14-12-2025
-
Madanmelder: Kæder dominerer men bidrager til mangfoldighed
14-12-2025
-
Turistovernatninger steg i oktober og hotellerne trak læsset
14-12-2025
-
Strandhotellet Blokhus bliver en del af Small Danish Hotels
14-12-2025
-
Hooked kæmper mod billigbølgen: “Vi er stadig en niche”
14-12-2025
-
Michelin-restaurant spreder julestemning til byens udsatte
14-12-2025