Har dine medarbejdere en leaset firmabil eller er de faste brugere af en firmabil? I så fald skal du være opmærksom på, at SKAT har udsendt en præcisering vedrørende registrering af brugerne af firma- og leasingbiler med virkning fra den. 1. juli 2024.
Det betyder, at den primære såvel som den subsidiære bruger af firmabiler, herunder leasede køretøjer, fremover skal registreres.
For virksomheder, der stiller køretøjer til rådighed for deres ansatte, gælder der særlige regler. I disse tilfælde skal virksomheden registreres som primær bruger, og hvis køretøjet er forbeholdt en medarbejder, registreres denne som sekundær bruger. Medarbejderen skal også registreres som sekundær bruger selvom denne kun kan råde over køretøjet erhvervsmæssigt.
Hvis køretøjet ikke er forbeholdt en ansat, kan virksomheden undlade at registrere sekundære brugere. I tilfælde, hvor virksomheden selv ejer køretøjet, skal virksomheden både registreres som primær ejer og primær bruger af køretøjet.
Du kan læse mere om reglerne i denne vejledning fra Skattestyrelsen. Vejledningen indeholder illustrerende eksempler på, hvordan og hvem, der skal registreres som brugere af firma- og leasingbiler.
Har du spørgsmål, og er du medlem af HORESTA, kan du også kontakte vores erhvervsjuridiske chef, Kaare Friis Petersen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Grønt lys til hotel oven på Palads i København
14-04-2026
-
Oliekrise kan ændre sommerens rejsemønstre
14-04-2026
-
HORESTA efterlyser strammere regler for skyggehoteller
14-04-2026
-
Uber Eats lancerer nu i Danmark
14-04-2026
-
Sunset Boulevard sætter ny omsætningsrekord: Gør klar til videre vækst
14-04-2026
-
Comwell øger resultatet og planlægger vækst
14-04-2026
-
Hotel Nyborg Strand øger overskuddet
14-04-2026
-
Kendt dansk museum får millionbevilling til ny strategi
14-04-2026