Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Go Hotels overtager driften af hotellet på NORDø efter Core Hospitality, der har drevet hotellet i godt tre år.

Overgangen sker efter aftale mellem parterne med fokus på kontinuitet for gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Hotellet, der ejes af PFA, rummer 89 long stay lejligheder og 222 standardhotelværelser. Den opdeling ventes videreført under den nye operatør.

PFA ser positivt på aftalen, der giver Go Hotels mulighed for at bygge videre på det eksisterende grundlag. Hotellet kommer fremover til at hedde Hotel NORDø by Go Hotels, og det nuværende kvalitetsniveau skal fastholdes.

Radisson-hotel i Aalborg får grønt lys til udvidelse

Radisson Blu Limfjord Hotel kan udvide med cirka 46 værelser og tre ekstra etager efter en beslutning i Aalborg Byråd. Målet er at løfte hotellet fra fire til fem stjerner, men projektet har mødt modstand fra naboer og Aalborg Stift.

BWH Hotels skifter navn til WorldHotels

Hotelkoncernen BWH Hotels samler mere end 4.000 hoteller i over 100 lande under navnet WorldHotels. Navneskiftet skal øge synligheden af koncernens 18 brands og styrke hotejernes internationale vækstmuligheder.

Log ind