Tirsdag har stået i gastronomiens tegn hos Danish Crown i Randers, hvor årets Young Chef løb af stablen Her dystede de mest lovende kokke- og tjenerelever om, hvem der kan skabe den bedste oplevelse for 40 gæster og dommere i konkurrencen. Det var elever fra skolen College 360 Silkeborg, der løb med titlen som årets Young Chefs.
Holdet består af kokkene Anders Karlsen og Frederik Andersen, der er i lære hos henholdsvis Frisholt Gæstebolig i Bjerringbro og Mad hos Mads i Stilling samt tjenerelev Oskar Matthiassen, der er i lære hos Fru Larsen i Laurbjerg.
- Det er både en stor glæde og lettelse hos os. Vi har været i gang lang tid og stået i testkøkkenet længe for at lave menuen, og det topper for os her. Det er super fedt, lyder det fra det glade vinderhold kort efter præmieoverrækkelsen.
Vinderne kan se frem til en rejse til en værdi af 35.000 kroner samt et besøg på en gourmetrestaurant for hele holdet og faglæreren.
Konkurrencens fire hold bestod af elever fra Tech College Aalborg, Kold Collage Odense, Hotel- og Restaurantskolen København samt som nævnt College 360 Silkeborg.
Fra Team Gastronomi, der står bag Young Chefs, er der stor tilfreds med konkurrencens forløb.
- Der er virkelig håb for den danske ungdom og for fremtiden for dansk gastronomi, når vi har så dedikerede elever, der går til sagen og leverer mad på et så højt fagligt niveau, samtidig er vi meget tilfredse med rammerne i dag hos Danish Crown, der har været meget behjælpelige og sørget for en super dag. Det har på alle måder været et vellykket og godt arrangement, siger Tine Skriver, der er formand for Team Gastronomi.
Young Chef arrangeres af Team Gastronomi Danmark, støttet af HORESTA, 3F og Food Organisation of Denmark
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA: Danskernes julevaner er i bevægelse
28-12-2025
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Hotelstop i Indre By i København er kortsigtet og skadeligt
28-12-2025
-
Anders Holch Povlsen overtager ikonisk Aarhus-hotel
28-12-2025
-
Brandramt hotel melder ud: Genåbner i 2026
28-12-2025
-
Hotel dropper den klassiske julegave til medarbejderne
28-12-2025
-
Stort hotel i Korsør solgt efter to år på markedet
28-12-2025
-
Hotelbranchen klarer sig godt trods stigende omkostninger
28-12-2025
-
Airbnb under pres: Danskerne er delt i synet på udlejning
28-12-2025