Et flertal i Folketinget vedtog i går at omdanne store bededag til en arbejdsdag fra næste år.

Det skete efter en flere timers lang tredjebehandling. Forslaget blev vedtaget med stemmerne 95-68.

Hverken beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) eller andre repræsentanter fra de tre regeringspartier valgte at gå på talerstolen under tredjebehandlingen.

Helligdagen afskaffes ifølge regeringsgrundlaget for at skaffe flere penge til de stigende forsvarsudgifter. Lønmodtagerne kompenseres i form af løn, mens timelønnede mister deres tillæg, når de arbejder den dag.

Undervejs udtalte flere ministre, at det også skulle finansiere ting som velfærd og den grønne omstilling, da der var kritik af, at forsvarsudgifter og en helligdag var en underlig kobling.

Økonomer har dog sået tvivl om, hvor meget forslaget vil bidrage med på sigt, hvilket Finansministeriet afviser, selvom der ikke er data for, hvad afskaffelsen af en helligdag konkret betyder.

Regeringen er blevet beskyldt for at haste forslaget igennem i håbet om, at vælgerne har glemt det inden næste valg.

Regeringens argument er, at det skulle gennemføres inden forhandlingerne om overenskomster, selv om det kunne gennemføres efter ifølge kritikere, da forslaget først gælder fra næste år.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind