Med sejren ved de uofficielle verdensmesterskaber for kokke har Danmark endnu engang sendt et klart signal til resten af verden om, at vi er en gastronomisk supermagt.
Guldmedaljen til Brian Mark Hansen fra Søllerød Kro og hans assistent, Elisabeth Madsen, fra Svinkløv Badehotel, var den tredje til Danmark. Tidligere har både Rasmus Kofoed og Kenneth Toft-Hansen stået på det øverste trin af podiet ved konkurrencen.
Pia E. Voss, adm. direktør i HORESTA, var i aftes på TV2 News, og hun kalder sejren fantastisk.
”Det bliver ikke større end Bocuse d’Or-guld, og dagens bedrift skriver endnu et kapitel til historiebøgerne om dansk gastronomis nu 20-årige guldalder,” siger Pia E. Voss, og fortsætter:
”Det kræver utrolig hårdt arbejde at nå dertil, hvor Brian står i dag, og det sker, fordi han er en ildsjæl med et enestående talent. Men skal vi fremtidssikre gastronomien, er vi nødt til at få skabt flere talenter, flere investeringer og bedre rammer for branchens virksomheder. Her må politikerne på banen, for ellers risikerer vi, at positionen i gastronomiens absolutte top kun er til låns. Vi kan ikke forvente, at morgendagens stjerner kommer af sig selv.”
(artiklen fortsætter under billedet)
HORESTA huser sekretariatet for Bocuse d’Or Danmark, og Pia E. Voss sender roser til hele teamet.
”Selvom det er Brian og Elisabeth, der har været i køkkenet, så er det her en kæmpe holdindsats. Hele Bocuse d’Or Danmark Akademiet fortjener en kæmpe hånd for deres utrættelige indsats,” siger HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss.
Ungarn tog bronzen, mens sølvet gik til Norge.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Generationsskifte: Danske Hoteller søger ny direktør
10-10-2024
-
Historisk fynsk kro sættes til salg efter ti år
10-10-2024
-
Restauratør vender tilbage til Restaurant Silo
10-10-2024
-
Inflationen faldt en smule i september
10-10-2024
-
Aarhusiansk turistattraktion gennemfører fyringsrunde
10-10-2024