Et hav af branchens største profiler har gennem tiden prydet forsiden af HORESTAs branchemagasin, VISITOR.

Nu øger HORESTA sin digitale tilstedeværelse og lukker magasinet.

”Det er selvfølgelig trist at lukke branchens eneste magasin, men vi er nødt til at være, hvor vores medlemmer er, og det er online. Derfor kommer vi til at lave flere historier til sociale medier, flere videoer og nye digitale formater, som fortæller alle de fantastiske historier fra vores erhverv,” siger Jeppe Møller-Herskind, kommerciel direktør i HORESTA.

Han understreger, at VISITOR altid har været karakteriseret ved at fortælle om passionen i erhvervet, og den ånd vil leve videre.

”I HORESTA brænder vi for branchen, de gode historier og videndeling. Det kommer også til at være vores fokus i kommunikationen til medlemmerne og branchen fremadrettet, når vi som erhvervets største organisation følger og deler nyheder, trends og indsigt fra virksomhederne, profilerne samt eksperter,” siger Jeppe Møller-Herskind.

Sidste nummer af VISITOR er lige sendt på gaden.

Jeppe (1)
Adm. direktør
Jeppe Møller-Herskind

Henrik
Kommunikationsdirektør
Henrik Messmer

FV26: Vores branche bliver hørt, når vi er til stede

Valgkampen gav en sjælden mulighed for at sætte branchens udfordringer på den nationale dagsorden. Gennem debat, virksomhedsbesøg og målrettede kampagner arbejdede HORESTA for at bringe politikere tættere på virksomhedernes hverdag. Indsatsen fortsætter, når en ny regering er dannet.

Log ind