Selvom de seneste overnatningstal fra Danmarks Statistik er fra oktober måned, viser tallene, at 2023 meget vel kan blive det bedste år nogensinde målt på antal årlige hotelovernatninger.

I årets første ti måneder har de danske hoteller nemlig haft over 16,5 millioner overnatninger. Det er første gang, at vi ser så høje overnatningstal allerede i oktober.

Godt nok har hotellerne måttet kigge langt efter de norske og svenske turister, der på grund af bl.a. svækkede valutakurser har ladet kufferten stå derhjemme. Antallet af norske og svenske turister er nemlig faldet med hhv. 22,4 og 14,9 procent i forhold til de første 10 måneder i 2022. Der er en nedgang på 0,9 procent i danske turister.

Til gengæld har de tyske, britiske og amerikanske turister fundet rejselysten frem igen og har taget turen til Danmark. De tre lande er vækstet hhv. 13,2, 26,1 og 38,2 procent når man sammenligner med samme periode sidste år.

Også de asiatiske turister er på vej tilbage efter flere år med begrænset rejseaktivitet. Med en stigning på 150,5 procent begynder kineserne at røre på sig, og det samme er gældende for japanerne, der vækster med 111,5 procent i år mens der har været hele 159,2 procent flere sydkoreanske turister i år.

“Tallene er bestemt positive. Ikke kun for hotelbranchen, men også for restaurantbranchen, detailhandlen og transportsektoren, der alle nyder godt af det høje antal udenlandske turister, der ofte bruger tiden i Danmark til at opleve så meget som muligt, mens de er her. Efter nogle år, hvor vi har manglet både amerikanerne og asiaterne ser det nu ud til, at de begynder at øge deres rejseaktivitet, og det kan mærkes hos vores medlemmer. Dog oplever flere steder i landet en nedgang, så vi håber at de midler, der netop er blevet tildelt turismen kommer til at betyde en positiv udvikling i de områder,” siger Jeppe Møller-Herskind, der er viceadministrerende direktør i HORESTA.

De regionale tal viser desuden, at København er den eneste region med vækst. Sammenlignet 2022 har hotellerne i hovedstaden haft 10,5 procent flere overnatninger, mens Region Sjælland har haft det største fald på 6,6 procent.

HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres

Adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, går i rette med ønsket om at udvide stoppet for nye natbevillinger i Indre By. Ifølge ham er byens puls en forudsætning for Københavns attraktivitet. Han peger på, at et flertal af københavnerne bakker op om restaurations- og nattelivet.

HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler

Miljøminister Magnus Heunicke vil se på en ensretning af affaldsreglerne, og det vækker opbakning i HORESTA. Særligt kæderestauranter oplever udfordringer med forskellige kommunale fortolkninger. Branchen efterlyser klare rammer og ens praksis.

Log ind