I disse dage forhandler regeringen med Radikale Venstre, SF, Liberal Alliance og Enhedslisten om den kommende flyafgift. Forhandlinger, som bliver afgørende for Danmarks rolle i den grønne omstilling af flyindustrien.
Nok fylder vores CO2-udledninger ikke alverden i det store klimaregnskab, men vi har en stærk tradition for at skabe store resultater i samspil mellem Christiansborg og erhvervslivet, og vi har allerede gjort det på energiområdet.
Uden Danmarks satsning på vind, var det aldrig blevet markedets billigste energiform. Det forpligter os til handling. For muligheden for at lede den globale omstilling gælder også udvikling af en bæredygtig flyindustri. Derfor sender HORESTA og Dansk Industri i dag en klar besked til SVM-regeringen.
Det bør være en klar målsætning, at flyafgiften udfases i takt med, at målet om en CO2-neutral flytrafik nås, samt i takt med, at EU Fit for 55-initiativer implementeres.
Samtidig bør det være et stålsat princip, at afgiften hverken bruges som skatteskrue eller som finansieringskilde til diverse velfærdsydelser.
Forslaget om at bruge halvdelen af flyafgiften på at finansiere en forhøjelse af ældrechecken er et klokkeklart eksempel på, hvordan vores frygt er blevet en realitet allerede, inden forhandlingerne er afsluttet.
I stedet bør hele provenuet føres tilbage til flyindustrien. Det er her, at pengene gør gavn i forhold til målsætningen med afgiften, og der er hårdt brug for dem i en omkostningstung grøn omstilling.
Dansk luftfart og dansk turisme befinder sig i en benhård, international konkurrence, hvor vi i forvejen har store udfordringer på grund af eksisterende rammevilkår.
Skal sektoren fremover bruges til at finansiere velfærdsydelser via en grøn afgift uden øvre loft kan det få store konsekvenser. Ikke alene for Københavns position som et af de vigtigste hubs i Nordeuropa, men også for møde- og ferieturismen, der er Danmarks fjerdestørste eksporterhverv.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025