HORESTA tager positivt imod, at regeringen nu melder sig klar til at hjælpe danske virksomheder, der er hårdt ramt af skyhøje stigninger i energipriserne.
”Hotel-, restaurant- og turisterhvervet er meget hårdt og ser ind i et efterår og en vinter med stor bekymring. Derfor er det rettidig omhu at sætte ind med ordninger, der kan afbøde konsekvenserne og dermed forhindre konkurser”, siger Jannick Nytoft, der er adm. direktør i HORESTA.
Foreløbig har regeringen meldt ud, at man arbejder på at finde en model, der svarer til den fremlagte model for husholdningerne. De får nu mulighed for at indefryse stigninger i energiregningerne og afdrage disse over en årrække.
”Vi må afvente og se, hvordan en endelig model for erhvervslivet ser ud, hvad angår tilbagebetaling, renter osv. Men det er et vigtigt signal fra regeringen, at man vil hjælpe virksomhederne igennem en barsk vinter”, siger Jannick Nytoft, der opfordrer til, at aftalen landes hurtigst muligt, så den når at få effekt i tide.
HORESTA opfordrer desuden til samtidig at rette blikket mod de generelle rammevilkår for erhvervet.
”Særligt vores branche har været igennem en brutal coronakrise, som nu er afløst af en periode med galopperende inflation og mangel på arbejdskraft. Ser vi nu yderligere ind i en periode med fortsat stigende renter og yderligere inflation, der vil påvirke danskernes forbrug i negativ retning, er der behov for andre greb end blot at skubbe mere gæld foran virksomhederne. Det har mange i forvejen gjort siden coronakrisen. Vi har brug for bedre rammevilkår, så vi fortsat kan tiltrække udenlandske gæster og dermed sikre dansk eksport”, siger Jannick Nytoft.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Arp-Hansen sætter rekord i stærkt hotelmarked
27-03-2026
-
Mikkeller vender tab til rekordoverskud
27-03-2026
-
Danske restauranter vinder internationale priser
27-03-2026
-
Ny folketingspolitiker vil styrke turismen
27-03-2026
-
Turisters klimaaftryk falder trods stigende turisme
27-03-2026
-
Danhostel optager første hostel i Grønland
27-03-2026
-
HORESTA fastholder krav om tilladelse til autocampere
27-03-2026
-
Internationalt: Berlin får Europas største hostel med 2.500 senge
27-03-2026