Det skal være muligt at nyde en kop kaffe eller en cocktail efter middagen under åben himmel. Derfor har HORESTA fremført erhvervets budskaber i båden pressen og politisk forud for et møde i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. Her skulle der nemlig blandt andet drøftes mulighederne for indskrænkning af serveringsstedernes åbningstid for udeserveringen fra kl. 24 til kl. 22 i hverdagene.

”Vi har en hovedstad med et fantastisk renommé. Det skyldes blandt andet en restaurantscene og et oplevelseserhverv i særklasse, og begrænser man det ved at forringe vilkårene for udeservering, så risikerer man at svække byens unikke puls, som vi i fællesskab har arbejdet i årevis med at bygge op,” siger Annette Hyldebrandt, chef for turisme og oplevelsesøkonomi, til TV2 Lorry, og fortsætter:

”Det her handler om restauranternes udeservering - og ikke om nattelivet. Omdrejningspunktet er hvorvidt vi skal have en restaurantscene i København i verdensklasse, og om virksomhederne kan skabe nogle timers ekstra omsætning og imødekomme den enorme efterspørgsel, der er fra gæsterne på at nyde sin mad eller drikkelse udenfor. Virksomhederne stiller oplevelsen til rådighed, og de har i den grad brug for omsætningen set i lyset af pandemien og de stigende udgifter,” fortæller hun.

På Kayak Bar frygter medejeren, Morten Vernon, at for eksempel en regel om, at udeservering skal stoppe tidligere kan få alvorlige konsekvenser:

”Det her kan blive dødsstødet for mange restauranter, barer og caféer i København. Timingen kan simpelthen ikke være værre,” fortæller han.

Se hele indslaget her.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Blandet modtagelse af Venstres turismeudspil

Flere aktører i turismeerhvervet ser positive takter i Venstres nye turismeudspil, men der peges også på uklarheder og risici. Især regler for autocampere skaber debat.

Log ind