Mandag kæmpede næste generation i hotel- og restauranterhvervet om medaljer, da HORESTA og 3F kårede Årets Kokkeelever, Årets Tjenerelever, Årets Smørrebrød-/Cateringelever samt Årets Receptionistelev. Konkurrencerne foregik i Messecenter Herning ved Foodexpo-messen.

Blandt kokkeeleverne var det Lasse Loftager, Restaurant Miro, og Peter Ditlev Nørgaard Gyldenkærne, Restaurant ET, der leverede den flotteste præstation og sikrede sig guldet.

Ud fra en råvarekurv, hvis indhold blev offentliggjort til finalisterne dagen før konkurrencen, skabte de to kokkeelever i løbet af 6 timer og 25 minutter en menu bestående af blandt andet lange, jomfruhummer og blåmuslinger samt lam, æg, vanilje og hvidchokolade. Denne menu var nok til, at de sammen kunne indtage øverste trin på årets sejrsskammel. Årets kokkeelever går til daglig på Aarhus Tech 1.

Mens de vindende kokkeelever sled i køkkenet, serverede tjenereleverne maden for specielt indbudte gæster. Her imponerede særligt Oskar Mathiassen, Hotel og Restaurant Fru Larsen, og Anna Mei Overgård Nielsen, Restaurant Ghrelin, dommerne med borddækning, vinidentifikation, vinforklaring, mixologi samt gæstebetjening, og de løb derfor med tjenerguldet. Oskar og Anna er elever på College 360 Silkeborg.

I den sidste gastronomikonkurrence dystede landets smørrebrød-/caterelever om at kunne kalde sig Årets Smørrebrød-/Caterelever. Diana Borggreen, Eurest, og Tanja Peters, Grundfos, kunne lade sig hylde blandt dagens andre store vindere.

Samtidig med kåringerne inden for gastronomien, afviklede HORESTA og 3F også konkurrencer for receptionistelever. Her blev eleverne testet igennem situationsspil, og den mest overbevisende præstation blev leveret af Daniel Aamer fra Hotel Nyhavn 71, som til daglig er elev på Hotel- og Restaurantskolen i København.

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Ny rekord: 150.000 arbejder på hoteller og restauranter

Beskæftigelsen i hotel og restaurantbranchen nåede i juli 152.743 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er ny brancherekort, og så er det knap 7.000 flere end året før. Internationale medarbejdere står for næsten halvdelen af fremgangen.

HORESTA: Turismens grønne omstilling kræver større gennemsigtighed

Skærpede regler for grøn markedsføring og miljøcertificering træder i kraft 27. september. Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i HORESTA, peger på behovet for klare krav, så virksomheder og gæster kan have tillid til certificeringerne.

Log ind