Der er tryk på den grønne indsats, og det er blandt årsagerne til, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse tilfører flere midler til puljen SMV:Grøn. Puljen kan søges frem til den 30. maj kl. 13.00.
HORESTA glæder sig over, at flere midler er lagt i blandt andet den grønne pulje.
”Erhvervet vil gerne den grønne omstilling. Både fordi de tager et ansvar, og fordi det giver økonomisk mening. Med den nuværende situation i Ukraine og sanktioner i forhold til Rusland, så vokser energiregningerne for alle dem, der fortsat er afhængig af fossile brændsler, og denne pulje kan være med til at skubbe omstillingen i branchen på vej,” siger Mikal Holt Jensen, miljøchef i HORESTA.
Foreløbigt er det hver anden ansøgning, som er imødekommet. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses formand, Christian Motzfeldt, er begejstret over fremdriften i programmet:
”Virksomhedsprogrammet har ramt et stort behov, og det er godt, at så mange virksomheder allerede har fået midler, så de kan komme videre eller i gang med grøn omstilling. Programmets succes understreger, hvor afgørende det er, at vi har virksomhedernes behov for øje, når vi igangsætter nye initiativer.”
SMV:Grøn drives af Erhvervshus Nordjylland, hvor administrerende direktør Lars Erik Jønsson siger:
”Vi oplever en stor interesse for SMV:Grøn fra virksomhederne. De efterspørger især hjælp til omstilling til alternative energikilder for at gøre sig mere uafhængige af fossile brændstoffer. Her kan vi blandt andet hjælpe med konkrete tilskud til fx varmepumper og solceller. Behovet er dog større, end den nuværende ramme rækker til, og derfor er der brug for de ekstra midler.”
Virksomhedsprogrammet finansierer tre virkemidler:
- Rådgivning om grøn og digital omstilling samt internationalisering
- Kompetenceudvikling
- Tilskud til investeringer i konkret teknologi, fx certificeringer, produktionsudstyr, software mv.
Virksomhedsprogrammet udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i samarbejde med landets seks tværkommunale erhvervshuse. Programmet skal være afviklet senest medio 2023.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyborg Strand fordobler overskud og investerer massivt
08-05-2025
-
Brøndums Hotel i Skagen bliver premiumhotel
08-05-2025
-
Joe & The Juice er tilbage i plus
08-05-2025
-
Hotel Koldingfjord hædret som landets bedste venue for femte gang
08-05-2025
-
Greenpeace ændrer kampagne efter pres fra VisitDenmark
08-05-2025
-
Comwell sætter ny rekord og styrker resultatet i 2024
08-05-2025
-
Brancheprofil skal løfte Charlottehaven til næste niveau
08-05-2025
-
Portræt af en pioner: Peter Brinks forvandler hoteller og menneskeliv
08-05-2025