HORESTA er stolte af vores medlem Geranium, der mandag aften kunne lade sig hylde som verdens bedste spisested ifølge World’s 50 Best Restaurants ved et stjernespækket event i London. Dermed bliver Geranium, anført af makkerparret Rasmus Kofoed og Søren Ledet, den anden danske restaurant i historien til at indtage denne placering.
Sidste års vinder Noma har toppet listen fem gange, men en regelændring betyder, at man ikke længere kan opnå listens øverste plads flere gange. Derfor var alle tidligere vindere ikke i betragtning her til aften.
Politisk direktør i HORESTA, Kristian Nørgaard, klapper i hænderne over Geraniums kæmpe bedrift og tager hatten af for det enorme arbejde, som er gået for ud. Han roser samtidig Alchemist og Jordnær, som blev henholdsvis 18. og 38. på listen.
”Listen af bedrifter fra dansk gastronomi synes endeløs, og dagens uddelingen viser på bedste vis vores styrke, når den ene danske toprestaurant overdrager restaurantverdenens mest prestigefyldte titel til et andet spisested her i landet. Herfra skal lyde en kæmpe lykønskning til Geranium og de andre danske restauranter, der har fundet vej til listen,” siger Kristian Nørgaard.
HORESTAs politiske direktør understreger, at resultaterne bl.a. skal bruges til at sætte yderligere fokus på dansk gastronomi og tiltrække endnu flere elever til erhvervets uddannelser.
”Selvom dansk gastronomi er inde i en guldalder, er det afgørende, at vi sørger for at tiltrække fremtidens talenter, så positionen i restaurantverdenens top ikke kun er til låns. For når man snakker gastronomi, så rettes alles øjne mod Danmark, og sådan skal det også være i fremtiden. Derfor skal der gøres endnu mere for at tiltrække unge og passionerede til vores branche og styrke fortællingen om de mange fantastiske muligheder, som vores fag indeholder,” siger Kristian Nørgaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Megaevent: VM trak 60.000 løbere til København
23-09-2026
-
Tivoli gør længere halloweensæson permanent
23-09-2026
-
Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet
23-09-2026
-
Kurhotel Skodsborg vinder international spa-pris igen
23-09-2026
-
Ny hovedejer træder ind i femstjernet hotel i Hornbæk
23-09-2026
-
To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet
23-09-2026
-
Rindsholm Kro gør gæsternes minder til en del af værtskabet
23-09-2026
-
Scandic gør donation af overskudsmad landsdækkende
23-09-2026