Den seneste uge har DA og FH’s forslag om fuld ligestilling ved barsel fået en massiv dækning i pressen. Oplægget om en ny model for barsel har til formål at fremme ligestilling på barselsområdet og er en anbefaling til, hvordan orlovsdirektivet, der blev vedtaget af EU i 2019, kan implementeres. Orlovsdirektivet giver ret til ni ugers øremærket barsel til begge forældre, og skal være implementeret senest den 2. august 2022.

Større fleksibilitet og mere øremærkning

Foreningens og hovedorganisationens forslag til den nye model for barsel medfører større fleksibilitet og mere øremærkning af orlov, så der bliver total ligedeling efter fødslen.

DA og FH har foreslået en model, hvorefter begge forældre kan holde 24 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen, hvis de ikke foretager sig noget. Modellen giver desuden mulighed for, at begge forældre kan overføre 13 uger til den anden forælder, mens 11 uger er øremærket hver af forældrene.

Ifølge modellen har mor fire ugers barselsorlov før forventet fødsel, og efter fødslen er der henholdsvis 10 ugers barselsorlov til mor og 10 ugers fædreorlov.

Ud af de 10 uger er der to ugers pligtorlov til mor og to ugers ikke-overførbar orlov til far i umiddelbar forlængelse af fødslen. Begge forældre gives desuden ret til ni ugers øremærket barsel, der ikke kan overføres til den anden forælder.

Herudover har forældrene 10 ugers forældreorlov tilsammen, som kan fordeles efter forældrenes ønske. De 10 uger fordeles forlods med fem uger til hver af forældrene, men forældrene kan frit vælge at overføre ugerne imellem sig.

Det er nu op til lovgiverne at beslutte, hvordan den endelig model for barsel kommer til at se ud. Det forventes, at regeringen og Folketinget snarest vil tage stilling til DA og FH’s anbefalinger.

 

Har du spørgsmål til barsel?

Medlemmer kan kontakte HORESTA for nærmere rådgivning om bl.a. barsel ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter på 35 24 80 40.

Optimer dit ESG-arbejde med ESG Monitor

Med ESG Monitor har HORESTA udviklet et digitalt brancheværktøj, der samler hele branchens ESG-arbejde ét sted. Som virksomhed kan du få et klart overblik over dine indsatser og en rapport klar til deling med relevante samarbejdspartnere. Det er et stærkt værktøj til din videre ESG-udvikling.

Nye regler for unge i branchen er nu fuldt trådt i kraft

Reglerne for unges arbejde i hotel-, restaurations- og turismebranchen er moderniseret og nu fuldt udrullet. De nye regler giver virksomhederne større fleksibilitet, ændrer adgangen til maskiner og erstatter faste forbud med konkrete risikovurderinger.

Styrk din ESG-rapportering med ESG Monitor

ESG Monitor giver dig en hurtig og skræddersyet vej til professionel ESG-rapportering. Med få klik får du indsigt, overblik og en rapport, der styrker din virksomhed i mødet med kunder og samarbejdspartnere.

Log ind