I HORESTA og 3F har vi sat jagten ind på at finde Danmarks bedste kok og tjener, når de officielle Danmarks mesterskaber for kokke og tjenere løber af stablen til næste år.
Blandt Danmarks kokke leder vi efter det gastronomiske stjerneskud, som gør, at madoplevelsen får tiden til at forsvinde, og blandt Danmarks faglærte tjenere leder vi efter det unikke servicegen, der fuldender den gastronomiske oplevelse, så den når nye højder.
Vi leder efter Årets Kok og Årets Tjener 2022.
Er det i jeres virksomhed, at talentet findes? Så sørg for, at jeres kok eller tjener tilmelder sig konkurrencerne. Den 6. december er der deadline for tilmelding til Årets Kok, mens tilmeldingen til Årets Tjener skal være indsendt senest den 19. november.
Tilmelding til Årets Kok
Alle der er interesserede i at deltage i konkurrencen skal indsende opskrifter på en hovedret og en dessert. Med opskrifterne skal der også følge billeder af retterne. Tilmeldingen skal ske inden 6. december.
Ud af de tilmeldte findes 15 semifinalister til semifinalen, der foregår den 16. januar 2022 på Kold College i Odense. Fra semifinalen sendes 10 videre til finalen den 27. marts 2022 i Messecenter Herning.
Tilmelding til Årets Tjener
Alle danske statsborgere med et svendebrev kan tilmelde sig konkurrencen senest den 19. november. Det samme gælder for tjenere med et udenlandsk uddannelsesbevis.
Semifinalen løber af stablen den 16. januar 2022 på Kold College i Odense, hvorfra fem går videre til finalen, som afholdes den 27. marts 2022 i Messecenter Herning.
Finalen i Årets Tjener foregår som altid parallelt med finalen i Årets Kok. Her vil hver tjener være tilknyttet to køkkener i kokkenes konkurrence.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025