Danmarks Statistik har offentliggjort erhvervets omsætning fra marts, og der kan dermed gøres status på første kvartal af 2021. Tallene viser, at hotel- og restaurantomsætningen var nede med 66 pct. i årets første tre måneder sammenlignet med samme periode i 2019, hvilket er det største fald under krisen.
Værst stod det til for hotellerne, hvor faldet lød på hele 75 pct. I restauranterhvervet var virksomhederne tvangslukkede, og selvom nogle havde fornuftig omsætning ved takeaway, så var omsætningsfaldet for det samlede restauranterhverv på 63 pct.
”Første kvartal af 2021 bliver forhåbentlig en virkelighed, som erhvervet aldrig kommer til at opleve igen. Det er svært at forestille sig, at branchen kunne stå mere stille end i denne periode, hvor serveringsstederne var tvangslukkede, og det at krydse grænserne var tæt ved umuligt og forbundet med strenge isolationskrav,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
(artiklen fortsætter under billedet)
Han mener, at tallene taler sin tydelige historie om, at mange virksomheder har langt vej til normalitet.
”Erhvervet er genåbnet, men det betyder ikke, at vi har fået vores forretningsgrundlag tilbage. Der er stadig et hav af restriktioner - faktisk flere end ved første genåbning - forbundet med at drive virksomhed i turisme- og oplevelseserhvervet, og derfor er det også alt for tidligt at snakke om udfasning af hjælpepakker, som regeringens økonomiske ekspertteam anbefaler fra udgangen af juni. Virksomhederne har brug for at blive fri af restriktionerne, få gæsterne tilbage og skabe omsætning, der kan hjælpe til at afvikle den store gæld, der er oparbejdet det seneste år,” lyder budskabet fra Jonas Kjær.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyt navn og ny direktør på Aarhushotel
09-04-2026
-
Stella Maris skifter ejer og forbedrer resultat
09-04-2026
-
Dagrofa: Fortsat vækst hos restauranter
09-04-2026
-
Budgetkæde dropper plan om nyt hotel
09-04-2026
-
Tavshed om hotelprojekt skaber usikkerhed
09-04-2026
-
Fødevareproducenter varsler prisstigninger
09-04-2026
-
Nordhavn-hoteller opnår DGNB-certificering
09-04-2026