Til trods for genåbningen i slutningen af april var der ikke meget genåbningsfest for hotel- og restauranterhvervet i maj.
Nye, foreløbige tal fra Danmarks Statistik viser, at hotel- og restauranterhvervet manglede 1,5 milliarder kroner i omsætning i den første hele måned efter genåbningen.
Hotelbranchens samlede omsætning var 44 procent lavere end i maj 2019, mens restauranterhvervet lå 18 procent under niveauet fra maj 2019.
Dermed bidrog genåbningen kun i begrænset omfang til at rette op på de store økonomiske følger af coronakrisen.
”Der er mange årsager til, at omsætningstabene fortsat er store. Men der er ingen tvivl om, at især kravet om coronapas har gjort det svært at få gang i omsætningen tilbage på sporet. Rigtig mange vælger at droppe restaurantbesøget, fordi det er for besværligt”, siger Jonas Kjær, der er cheføkonom i HORESTA.
Han peger også på manglende udenlandske turister og få forretningsturister som en væsentlig årsag til den lavere omsætning.
”Hotellerne er ramt fra flere sider. Mange af dem af at de udenlandske turister endnu ikke er vendt tilbage. Derudover er de fleste hoteller helt afhængige af, at aktiviteten i samfundet kommer op i gear igen. Det gælder særligt møde- og selskabsbookinger”, siger Jonas Kjær.
I alt har branchen i de første fem måneder af i år mistet 12 milliarder kroner i omsætning, og en endnu ikke offentliggjort medlemsundersøgelse fra HORESTA viser, at det tab vil vokse yderligere henover sommeren.

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026