Alle venter på en vaccine, og mange drømmer sig med længsel til en tid uden restriktioner, og hvor en ”ny normal” indtræffer. Det er dog ikke en selvfølge, at alt bliver som tidligere, og derfor har regeringen med aftalepartierne sat midler til udmøntning via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Puljen er på 100 mio. kr., og den kan søges af hotel-, restaurant- og turismevirksomheder til omstilling og innovation.
Pengene udmøntes med henblik på anvendelse i 2020 og 2021.
Dorte Krak, adm. direktør i Arp-Hansen Hotel Group, er medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og hun glæder sig over at kunne være medafsender på håndsrækningen til det hårdt ramte erhverv.
”Corona har allerede ændret meget i erhvervet, og virksomhederne står stadig midt i krisen. De her midler kan hjælpe virksomheder med at fintune deres produkt og gæsteoplevelse til de nye forbrugerkrav og den virkelighed, som vi kigger ind i. Det kræver, at virksomhederne tager et kritisk blik på egen forretning, og vurderer, om der er noget, de kan – og skal - gøre anderledes. Der er jeg sikker på, at denne pulje vil komme mange virksomheder til gavn,” fortæller Dorte Krak.
HORESTAs chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt, roser initiativet, og hun hæfter sig ved, at puljen er skruet sådan sammen, at penge hurtigt kan komme ud og leve i virksomhederne.
”Vi glæder os meget over denne økonomiske håndsrækning fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Der er hårdt brug for initiativer af denne kaliber, for erhvervets virksomheder lider. Og der er særligt behov for, at man, ligesom det er tilfældet med denne pulje, skruer indsatserne sådan sammen, at den økonomiske hjælp ikke strander i bureaukrati, for det er lige nu, virksomhederne har brug for hjælp,” fortæller Annette Hyldebrandt.
Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, udtaler om puljen.
"Det er helt afgørende, at vi får støttet turisme og oplevelseserhvervet, som er allerhårdest ramt af COVID-19. Derfor glæder det mig også, at de 100 mio. kr., som vi fik afsat, kommer ud at arbejde så hurtigt som muligt - og med denne model bliver det muligt."
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Scandic og Hilton vil åbne nyt hotel ved Københavns Lufthavn
20-10-2026
-
Scandic søger 100 ansatte til nyt hotel i Aarhus
20-10-2026
-
Ny superattraktion i København går ind i næste fase
20-10-2026
-
Danske Hoteller siger farvel til direktør efter et år
20-10-2026
-
Dansk traveltech-virksomhed henter 14 mio. kr. til væksteventyr
20-10-2026
-
Minister afviser flere penge til kamp mod greenwashing
20-10-2026
-
Danske Hoteller vil finansiere vækst med ny kapitaludvidelse
20-10-2026
-
RAW IT lancerer ny division målrettet hotelbranchen
20-10-2026
-
Danskere sikrer sig høj placering ved VM i burgere
20-10-2026