Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
It-firmaet RAW IT lancerer nu RAW HOSPITALITY, der skal levere teknologiløsninger til hoteller, feriecentre, campingpladser og feriehusudlejere. Divisionen samler rådgivning, implementering, drift og support inden for blandt andet TV, WiFi, digitale skilte og cybersikkerhed.
Kim Simonsen bliver partner og direktør for RAW HOSPITALITY. Kim Simonsen har over 20 års erfaring fra branchen og kommer fra Hospitality Partner, hvis kunder nu bliver en del af den nye division.
Ifølge Ulrik Thomsen, CEO i RAW IT, skal den nye struktur kombinere branchekendskab med virksomhedens tekniske ressourcer. Målet er at styrke supporten og blive den foretrukne teknologipartner for hotelbranchen i Norden.