HORESTA efterlyser mulighed for at indføre hurtigtests for at få gang i blandt andet rejseaktiviteten og forretningsturismen. Det kunne for eksempel være ved indførelse af fælleseuropæiske tests i lufthavne eller ved messe- og konferencecentre.
”Med hurtigtests vil vi kunne lave Corona-fri arrangementer og for eksempel åbne for messeaktiviteter, koncerter og fodboldkampe med flere deltagere og tilskuere. Det handler om at brug den viden, vi har i dag på en klog måde og bruge de nye metoder til langt bedre at kunne leve et liv med corona. Det er vigtigt, at vi hurtigst muligt kommer i gang med det”, sagde Kirsten Munch i dag til TV2/News.
Hun opfordrer også til i højere grad at bruge de regionale tal i Europa til at åbne op for rejser til og fra de mest coronasikre områder.
Opfordringen kommer på en dag, hvor Udenrigsministeriet med stor sandsynlighed lukker for rejse til og fra de sidste åbne lande, og en dag, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke har varslet nye restriktioner, hvis smittetallet ikke falder over de kommende 2-3 dage.
HORESTA efterlyser også, at de eksisterende restriktioner målrettet turisme- og oplevelseserhvervet bliver målt og vejet, så der er mere sikkerhed for, at de har en reel sundhedsmæssig effekt. Samtidig efterlyser HORESTA en klar køreplan for, hvornår restriktioner indføres og udfases. Det kunne for eksempel være med afsæt i smittetallet.
”Vi ønsker et system, hvor vi ved præcis, hvad der udløser nye restriktioner, og endnu mere, hvad der skal til for at restriktionerne fjernes igen. Restriktioner skal ikke bare slynges ud. Grundlaget og betingelserne, herunder også sikring af kompensation, skal være helt klart”, siger Kirsten Munch.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Megaevent: VM trak 60.000 løbere til København
23-09-2026
-
Tivoli gør længere halloweensæson permanent
23-09-2026
-
Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet
23-09-2026
-
Kurhotel Skodsborg vinder international spa-pris igen
23-09-2026
-
Ny hovedejer træder ind i femstjernet hotel i Hornbæk
23-09-2026
-
To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet
23-09-2026
-
Rindsholm Kro gør gæsternes minder til en del af værtskabet
23-09-2026
-
Scandic gør donation af overskudsmad landsdækkende
23-09-2026