Normalt er bordene på landets hoteller, restauranter og konferencecentre fuldt bookede fra slutningen af november og det meste af december. Men i år bliver det en jul med langt flere tomme stole, viser en nye medlemsundersøgelse fra HORESTA.
Det er først og fremmest forbuddet mod forsamlinger på mere end 10 personer, der har fået mange arbejdspladser til at aflyse de store julefrokoster.
”Vores medlemmer vurderer, at omsætningen i år kun bliver på ca. 10 pct. af det normale. Det er trist, fordi julefrokosterne ikke bare er en hyggelig og tilbagevendende tradition for danskerne”, siger Jonas Kjær, der er cheføkonom hos HORESTA.
Normalt ligger julefrokostomsætningen i hotel- og restauranterhvervet på 2,5 mia. kr.
”For nogle virksomheder er det den aktivitet, som giver størst omsætning. Samtidig er omsætningen i december med til at hjælpe mange virksomheder igennem januar og februar, der er de måneder, hvor færrest går ud og spise,” siger Jonas Kjær.
HORESTA: Giv et gavekort
HORESTA har opfordret arbejdsgiverne til i stedet for at give medarbejderne et gavekort til besøg på en restaurant for på den måde at bidrage til at holde liv i restauranterhvervet og sikre tusindvis af arbejdspladser, og det er der flere større arbejdspladser, som gør.
Dagrofa Foodservice og Dagrofa Logistics har besluttet at give i alt 1.000 medarbejdere et gavekort på 500 kr., der kan benyttes på godt 30 restauranterne rundt i Danmark.
Tilsvarende planlægger Aarhus Kommune at give et gavekort til kultur- og restaurationslivet til 20.000 medarbejdere.
”Vi kan kun opfordre andre arbejdspladser til at gøre det samme, og man kan trygt gå ud og spise i mindre grupper, for der er meget stor fokus på coronasikkerheden i vores erhverv. Blandt andet ved hjælp af HORESTAs program, Safe to Visit,” siger Jonas Kjær.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tommy Ahlers blander sig i debat om Airbnb
17-10-2025
-
HORESTA: Fjern aldersgrænsen for SVU – unges udvikling må ikke bremses
17-10-2025
-
Sunset Boulevard hædres som Succesvirksomhed 2025
17-10-2025
-
Tidligere Noma-kok åbner ny restaurant i Helsingborg
17-10-2025
-
Hotel Hesselet satser på gastronomi og langsom luksus
17-10-2025
-
Noma udvider med permanent butik og kaffebar i København
17-10-2025
-
Karrebæksminde får luksusresort med fokus på erhverv og velvære
17-10-2025
-
Markant hoteludvidelse i Aalborg sendt i høring
17-10-2025