Med det varslingssystem, som regeringen har fremlagt i dag, får erhvervslivet indblik i regeringens værktøjskasse med restriktioner. Regeringen forpligter sig til at sikre mere gennemsigtighed - også om det sundhedsfaglige belæg bag både nye og eksisterende restriktioner, og at restriktionerne dermed giver mere mening.

Sådan lyder HORESTAs kommentar til det system, som regeringen har præsenteret på et pressemøde i dag.

”Regeringen har valgt ikke at kopiere den irske model, hvor det på forhånd er defineret, hvilke restriktioner der udløses hvornår. Det bakker vi op om. Vi har efterlyst større gennemsigtighed. Også om det sundhedsfaglige belæg bag regeringens restriktioner for at sikre, at valget falder på de mest målrettede og effektfulde restriktioner i den givne situation.

Hun mener, at det nye redskab vil give erhvervslivet et godt grundlag for videre dialog om de rette værktøjer.

”Jo mere præcise restriktionerne kan blive, jo større sundhedsfaglig værdi vil det have - og samtidig med så få økonomiske konsekvenser som muligt. Turisme- og oplevelseserhvervet er hårdt ramt af en lang række restriktioner, som har haft store konsekvenser for virksomhederne og har ført til, at mange danskere har mistet deres arbejde. Med dette indblik i regeringens værktøjskasse kan vi nu i langt højere grad bidrage med viden om den betydning og konsekvens, restriktionerne har, når de bliver ført ud i livet. Så effekten bliver størst mulig, og konsekvenserne færrest mulige,” siger Kirsten Munch.

HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres

Adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, går i rette med ønsket om at udvide stoppet for nye natbevillinger i Indre By. Ifølge ham er byens puls en forudsætning for Københavns attraktivitet. Han peger på, at et flertal af københavnerne bakker op om restaurations- og nattelivet.

HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler

Miljøminister Magnus Heunicke vil se på en ensretning af affaldsreglerne, og det vækker opbakning i HORESTA. Særligt kæderestauranter oplever udfordringer med forskellige kommunale fortolkninger. Branchen efterlyser klare rammer og ens praksis.

Log ind