HORESTA Arbejdsgiver har nu indgået en aftale med 3F om at forlænge aftalen om hjemsendelse af medarbejdere uden løn.

Den oprindelige aftale udløb søndag, men HORESTA har nu fået den forlænget til og med den 13. april.

”Vores erhverv er fortsat lagt ned. Alle restauranter er tvangslukkede, og resten af virksomhederne kører på laveste blus eller holder helt lukket. Derfor er det helt afgørende for virksomhedernes overlevelse og arbejdspladsernes opretholdelse, at vi griber til værktøjer som disse”, siger HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard.

Det er en betingelse for forlængelsen, at der indgås en lokal aftale med den lokale 3F-afdeling. For de landsdækkende kæder indgås aftalen direkte med forbundet.

Den oprindelige aftale er forlænget til og med den 31. marts. Det kan altså lade sig gøre at bruge aftalen uden at indgå en lokalaftale to dage mere end oprindeligt, så det er muligt at få lokalaftaler på plads fra og med den 1. april.

Aftalen gælder virksomheder, som er medlem er HORESTA Arbejdsgiver, og som er omfattet af overenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F, Privat Service, Hotel og Restauration.

Det er en forudsætning for hjemsendelserne, at virksomhederne forsøger at begrænse disse mest muligt samt indkalder medarbejderne på arbejde, så snart situationen er normaliseret.

Det er en del af aftalen, at medarbejderne under en hjemsendelse uden opsigelsesvarsel kan opsige deres stilling, hvis de får tilbudt anden beskæftigelse.

Undgå bod: Husk opkrævninger fra PensionDanmark

Manglende pensionsbetalinger kan ende i fagretlige sager og bod. Få overblik over hvordan opkrævningerne fra PensionDanmark fungerer, hvor du finder dem, og hvad du skal være opmærksom på for at undgå unødige omkostninger.

Efter branden i Schweiz: Har du styr på brandsikkerheden?

Forebyggelse og klare planer kan være afgørende, når en brand pludselig opstår, og minutterne bliver afgørende. HORESTA og DBI inviterer til et webinar, der sætter fokus på brandsikkerhed i praksis. Her får du viden, du kan bruge direkte i din daglige drift.

Log ind