I februar gik antallet af hotelovernatninger frem, og marts startede også godt, men lukningen af grænserne og den delvise nedlukning af Danmark har sat sine alvorlige spor hos overnatningsvirksomhederne.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at hotellerne havde kun 431.000 overnatninger i marts, hvilket er et fald på flere end 726.000 overnatninger svarende til 62,8 pct. sammenlignet med sidste år.

En hidtil uset krise, fortæller HORESTAs formand Jens Zimmer Christensen.

”Tallene taler deres eget alvorlige sprog. Erhvervet har aldrig oplevet noget lig COVID-19. Og mens starten af marts var mere eller mindre normal i erhvervet, så vil opgørelsen for april se langt værre ud. Her har størstedelen af hotelerhvervet holdt fuldstændig lukket, og det vil tage år før deres omsætning igen vil komme på niveau med før krisen,” siger Jens Zimmer Christensen.

I sommermåneder sidste år var der 2,8 mio. udenlandske hotelovernatninger, og HORESTAs formand efterlyser en plan for grænseåbningerne, så virksomhederne forhåbentlig kan få en del af denne omsætning igen i år.

”Der er ingen tvivl om, at danskerne i år vil udgøre langt størstedelen af gæsterne i turisme- og oplevelseserhvervet. Men vi ser både Norge og Tyskland gøre klar til at åbne grænserne til Danmark, og det vil uden tvivl være en hjælp for virksomhederne her i landet, hvis Danmark gjorde det samme,” siger Jens Zimmer Christensen.

Nye Airbnb tal øger presset: HORESTA forventer handling fra regeringen

Korttidsudlejning via Airbnb og andre platforme er vokset med mere end 75 procent siden 2019. Nye tal fra Eurostat viser, at væksten fortsætter med en stigning på 9,8 procent i årets første kvartal. HORESTA forventer nu, at regeringen omsætter sit løfte om styrket regulering til konkret lovgivning.

HORESTA: Flere hotelovernatninger trods påskeeffekt i april

April bød på færre turistovernatninger end året før, men når påsken opgøres samlet for marts og april, endte dansk turisme alligevel i plus. Især hotellerne trak udviklingen op, mens feriehuse og campingpladser oplevede tilbagegang.

Hotellerne fortsætter fremgang i overnatninger trods påskeeffekt

Friske overnatningstal for hotelbranchen viser 1,68 mio. overnatninger i april. Det svarer til en fremgang på 2,9 pct. sammenholdt med april sidste år. Fremgangen sker endda på trods af, at påsken sidste år lå sent og derfor trak april op i 2025. Tallene er relativt upåvirket af den internationale usikker – for nu.

Log ind