Oplever din virksomhed konkurrence fra en institution med statsstøtte eller kommunale midler i ryggen? Så vil regeringen gøre det nemmere at klage, og samtidig skal definitionen af det offentliges opgaver være mere tydelige.
Regeringen har således fremsat tre lovforslag, og det glæder HORESTA, der længe har kritiseret konkurrencen i forhold til hoteller og restauranter, når for eksempel idrætshaller dannede rammer for runde fødselsdage, konfirmationer og lignende, som ellers kunne være foretaget hos hoteller, kroer og restauranter m.m.
”Vedtagelsen af disse lovforslag vil være et kvantespring i den rigtige regning, selvom det er uklart på nuværende tidspunkt, hvorvidt de vil kunne stemmes igennem. Vi håber, at regeringen får opbakning til sin model, hvor det står sort på hvidt, at det offentlige kun må drive såkaldt ’accessorisk’ virksomhed i et begrænset omgang. I dag er området ikke nedskrevet i en lov, men bygger på myndighedernes afgørelser. Med en klar lovtekst er det lettere at klage over unfair konkurrence og samtidig holde kommunerne op på, at de altså skal huske at sende opgaverne i udbud”, siger Kristian Nørgaard Nielsen, politisk konsulent i HORESTA.
Det er således ikke HORESTAs intention at forbyde en sportshal eller spejdergruppe at drive et lille cafeteria eller kiosk henvendt til deres medlemmer, men organisationen ønsker, at det skal være forbudt at sælge private fester og arrangementer i foreningens lokaler, som har modtaget offentlig støtte.
Kristian Nørgaard Nielsen savner dog også elementer i regeringens lovforslag:
”I lovforslagene er der taget hånd om den unfair konkurrence fra de statsfinansierede selvejende institutioner, men vi havde gerne set, at regeringen også havde inddraget den kommunale tilskudsdel. Det er jo lige konkurrenceforvridende, om pengene kommer fra kommunen, regionen eller staten”, lyder kritikken.
Samtidig ønsker HORESTA også, at rammerne for den accessoriske virksomhedsdrift uddybes. Organisationen mener nemlig, at det kun bør være de naturlige brugere af institutionerne, som skal kunne drage nytte af ydelserne. Altså skal sportshallens cafeteria kunne sælge pomfritter og sodavand til håndboldspillerne efter træningen, men HORESTA ønsker et forbud mod, at cafeteriet sælger mad ud af huset eller levere catering til konfirmationer m.m.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk milliardær skaber liv på Hotel Hornbækhus: Renoverer for 30 mio. kr.
06-01-2026
-
Skyggehoteller i København fortsætter trods tilsynssag
06-01-2026
-
Turismeminister: Vi skal fra strategi til handling i 2026
06-01-2026
-
Forgæves rekrutteringer begrænser branchevækst
06-01-2026
-
Tre Bühlmann-hoteller samles under én direktør
06-01-2026
-
Hotelplan ved Amager Strand i modvind
06-01-2026
-
Brancheoptimisme i 2026 trods global uro og stigende omkostninger
06-01-2026
-
Turismebranchen blandt de største jobskabere i Danmark
06-01-2026
-
Ebeltoft Park Hotel solgt: Genåbner til foråret
06-01-2026