Snart åbner et nyt hotel med 190 værelser i Sønderborg. Projektet har indtil nu heddet Hotel Alsik, men inden åbningen kommer nu en navneændring. Hotellet har nemlig indgået en franchise-aftale med den tyske hotelkæde Steigenberger, og Sønderborg-hotellet får således navnet Alsik Steigenberger Hotel and Spa.
Steigenberger er en del af Deutsche Hospitality, som i sidste måned købte majoriteten af aktier i den danske hotelkæde Zleep Hotels. Foruden disse to brands råder Deutsche Hospitality også over MAXX by Steigenberger, IntercityHotel og Jaz in the City. Målet er nu at introducere det danske marked for de øvrige brands i deres portefølje, og koncernchef for Deutsche Hospitality Thomas Willms forudser 25-30 hoteller i landet inden for en treårig periode.
I Sønderborg skal Steigenberger drive hotellet med RIMC Hotels & Resorts Group. Et partnerskab, som allerede kører med succes flere andre steder i verden. Hotellet bliver et highend-produkt, og Thomas Willms ser et stort potentiale i at tiltrække tyske gæster, der for eksempel vil nyde hotellets store spaafdeling eller nye maden, som gourmetkokken Jesper Koch står i spidsen for.
I spidsen for hotellet er Henrik Bille Pedersen, der både er direktør for Alsik-hotellet og skandinavisk chef for RIMC. Deutsche Hospitality har 150 hoteller på tre kontinenter og næsten 10.000 medarbejdere.
Se en video med Thomas Willms nedenfor, hvor han fortæller om hotelkædens opskrift på succes, og hvad Sønderborg kan forvente sig af Alsik Steigenberger Hotel and Spa.
(Du kan også læse mere om hotellet i det nyeste nummer af Visitor).
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026