Datatilsynet har politianmeldt et taxaselskab og indstillet virksomheden til en bøde på 1,2 mio. kr. for en overtrædelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen.
Begrundelsen lyder, at virksomheden ikke har slettet kundernes oplysninger. Knap 9 mio. personhenførbare taxature er blevet gemt uden et sagligt formål, vurderer Datatilsynet. Det er første gang, Datatilsynet indstiller til en bøde efter reglerne i databeskyttelsesforordningen (også kendt som GDPR).
Fra HORESTAs erhvervsjuridiske chef Kaare Friis Petersen lyder det:
”Arbejder man med såkaldte personhenførbare oplysninger, så er man nødt til at have en politik for sletning af kundernes oplysninger, og den politik skal også udøves,” siger Kaare Friis Petersen.
Datatilsynet begrunder indstillingen til bøde på følgende måde:
”Når vi har valgt at indstille til en bøde i denne sag, skyldes det, at der er tale om meget store mængder personoplysninger, der er blevet gemt uden et sagligt formål. Ét af grundprincipperne på databeskyttelsesområdet er, at man kun må behandle oplysninger, man har brug for - og når man ikke har brug for dem længere, skal de slettes med det samme,” siger Datatilsynets direktør Cristina Angela Gulisano.
Har I spørgsmål til virksomhedens arbejde med databeskyttelse, er I velkomne til at kontakte HORESTA.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Københavns Byret afsiger dom mod skyggehotel i København
23-08-2026
-
Internationalt: Over 300 nye hoteller åbner i Europa i 2026
21-08-2026
-
Forsker forventer naturligt fald i fødevarepriser snart
21-08-2026
-
Internationalt: Europa står for en tredjedel af verdens ferieforbrug
21-08-2026
-
Rekordmange passagerer løfter Københavns Lufthavn
21-08-2026
-
København vil begrænse antallet af delecykler
21-08-2026
-
Kæmpetrolde skal tiltrække flere gæster til nordjyske byer
21-08-2026
-
Ny direktør skal løfte Karrebæksminde Strandhotel
21-08-2026