Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danmark sikrede sig dobbelt guld ved IACC Europe Copper Skillet i Tyskland. Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord vandt juniorkategorien, mens Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel sejrede i seniorkategorien.

Ved konkurrencen får kokkene udleveret en hemmelig råvarekurv og har derefter 15 minutter til at planlægge og 30 minutter til at tilberede to ens hovedretter.

Begge kokke kvalificerede sig gennem DM, som DKBS afholdt i København i april 2026.

Marlene H. Sylvester-Hvid, direktør i Danske Konferencecentre, betegner sejrene som en anerkendelse af gastronomien på danske møde- og konferencesteder.

VM finder sted den 22. til 24. marts 2027 i Charlottesville, Virginia.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind