Hvad skal der egentlig til for at ansætte elever, og hvad skal man som arbejdsgiver være særligt opmærksom på? HORESTA har her samlet en guide, og du kan også læse mere her.
Er din virksomhed godkendt som praktiksted, kan I sammen med erhvervsskolen uddanne elever fra start til slut. Du kan få din virksomhed godkendt ved at kontakte branchens Uddannelsessekretariat.
Står du og mangler en elev, kan du søge på www.praktikpladsen.dk, eller alternativt kan du kontakte den nærmeste erhvervsskole.
Uddannelsesaftaler
Har I fundet den rigtige elev, som I ønsker at tilbyde et uddannelsesforløb hos jer, skal der udfærdiges en bestemt uddannelsesaftale med oplysninger om alle væsentlige vilkår.
Blanketten for uddannelsesaftalen findes på Undervisningsministeriet hjemmeside.
Uddannelsesaftalen skal blandt andet give oplysninger om:
- Uddannelsens betegnelse og speciale samt start- og slutdato for uddannelsen
- Indmeldelse på skolen
- Elevoplysninger om forudgående uddannelse og afslutning heraf
- Løn
- Evt. udstationering eller skiftende arbejdssteder
Uddannelsesaftalen skal udfyldes og indsendes til erhvervsskolen med en underskrift fra virksomhedens ledelse og eleven. Hvis eleven er under 18 år, skal uddannelsesaftalen underskrives af elevens forældremyndighedsindehaver.
Bemærk, at det ikke er et lovkrav, at der tillige skal udfærdiges en ansættelseskontrakt til eleven.
Lønnen
En virksomhed inden for hotel- og restaurationsbranchen skal aflønne eleverne i henhold til Elevoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F PSHR. Dette gælder både virksomheder med og uden kollektiv overenskomst.
Der skal ydes minimalløn og forskellige slags tillæg til elever i henhold til overenskomsten. Der findes en oversigt over elevers minimallønsatser og stigninger i minimallønnen i overenskomstens lønbilag forrest i overenskomsten.
I lønindplaceringen skal grundforløb 2 og eventuel merit indgå i beregningen af anciennitet, således der skal aflønnes med lønsats 1-12 måneder i færre måneder, når uddannelsestiden herved er afkortet.
Elevoverenskomsten findes på HORESTAs hjemmeside.
Uddannelser
Inden for hotel- og restaurationsbranchen findes der mange muligheder for at uddanne faglærte receptionister, tjenere, gastronomer m.v. Der kan indgås uddannelsesaftaler med blandt andre disse typer af elever:
- Receptionistelev
- Tjenerelev
- Kokkeelev
- Smørrebrøds- og Caterelev
Medlemsvirksomheder kan altid kontakte HORESTA og få hjælp. Det gælder både spørgsmål om uddannelse, ansættelse, løn m.m.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA: Danskernes julevaner er i bevægelse
28-12-2025
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Hotelstop i Indre By i København er kortsigtet og skadeligt
28-12-2025
-
Anders Holch Povlsen overtager ikonisk Aarhus-hotel
28-12-2025
-
Brandramt hotel melder ud: Genåbner i 2026
28-12-2025
-
Hotel dropper den klassiske julegave til medarbejderne
28-12-2025
-
Stort hotel i Korsør solgt efter to år på markedet
28-12-2025
-
Hotelbranchen klarer sig godt trods stigende omkostninger
28-12-2025
-
Airbnb under pres: Danskerne er delt i synet på udlejning
28-12-2025