Flere og flere gæster efterspørger oplevelser og produkter, som kan kombineres med deres aktive livsstil, da tiden er knap, og de ønsker at tilfredsstille flere behov på samme tid. Men hvordan kan du forene dit produkt med bevægelse? På Seinen har træningsvirksomheden Technogym kombineret transport og træningscenter, da gæsternes energi fra løbebånd m.m. udgør drivkraften for et 20 meter langt fartøj. I fremtiden vil selvkørende biler, droner m.m. give nye muligheder og nye omstændigheder, hvor branchens gæster for mere tid til at være aktive, nyde mad, sove, opleve og meget mere. Teknologien giver virksomhederne i erhvervet muligheden for at nytænke deres produkt og oplevelse.
Det er det internationale designfirma Carlo Ratti Associati der har udviklet designkonceptet til Seinen i Paris, hvor passagerer på selv sørger for at få båden til at bevæge sig på floden. The Paris Navigating Gym tager gæster med på seightseeing, hvor energien fra passagernes bevægelser under træningen vil få båden til at sejle rundt på floden. Der findes allerede forskellige former for transportmidler hvor fysisk aktivitet indgår. Idéen med disse er, at gæster kan rejse gratis, så længe de selv får køretøjet til at bevæge sig, i kraft af den energi de skaber, når de dyrker motion. Et lignende koncept benyttes f.eks. på festivaler, hvor man kan oplade sin telefon ved at cykle en tur.
Perspektivering / muligheder:
Hvordan kan dit produkt kombineres med personers ønske om et mere aktivt liv?
Mere info:
Indlægget er produceret af Experiences by Innovation Lab, som HORESTA samarbejder med i forhold til trends og tendenser. Siden 2001 har Innovation Lab etableret et internationalt netværk bestående af tæt på 2500 personlige kontakter inden for verdensomspændende forskning, produktudvikling og iværksætteri. Viden og netværk bruges til at gøre udviklingen relevant og brugbar, så den kan omsættes til konkrete tiltag og værdifulde nye produkter og tjenester. De internationale trends er kurateret af Jarle Fink Kondrup, ekspert i teknologi og oplevelser, som er Innovation Labs spydspids indenfor turisme, retail og forretningsudvikling.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA: Danskernes julevaner er i bevægelse
28-12-2025
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Hotelstop i Indre By i København er kortsigtet og skadeligt
28-12-2025
-
Anders Holch Povlsen overtager ikonisk Aarhus-hotel
28-12-2025
-
Brandramt hotel melder ud: Genåbner i 2026
28-12-2025
-
Hotel dropper den klassiske julegave til medarbejderne
28-12-2025
-
Stort hotel i Korsør solgt efter to år på markedet
28-12-2025
-
Hotelbranchen klarer sig godt trods stigende omkostninger
28-12-2025
-
Airbnb under pres: Danskerne er delt i synet på udlejning
28-12-2025