Hvordan ser udsigterne ud for de internationale gæster, der skal fylde danske hoteller denne sommer og i resten af året?
Det spørgsmål satte Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, fokus på, da han gæstede HORESTAs Hotel Insights for nylig i Charlottehaven i København.
Her var budskabet overordnet positivt. Lufthavnen forventer omkring 10 mio. passagerer i sommermånederne. Det er flere end sidste sommer, hvor 9,6 mio. rejsende passerede gennem terminalerne, og kommer efter, at lufthavnen allerede har sat rekord med 121.000 passagerer på én dag i juni.
Uroen i Mellemøsten rammer begrænset
Samtidig peger Peter Krogsgaard på, at den geopolitiske uro har sat sine spor. Efter et stærkt første kvartal har konflikten i Mellemøsten betydet en mindre opbremsning på de interkontinentale ruter. Effekten er dog begrænset, og den europæiske trafik udvikler sig fortsat positivt.
Han understreger også, at Københavns Lufthavn ikke oplever de udfordringer med brændstofforsyningen, som flere steder har været omtalt. Forsyningskæderne fungerer, og lufthavnen genkender ikke billedet af mangel på flybrændstof.
Forventninger til efteråret
Ser man længere frem, ligger bookingniveauet til efteråret en smule under de oprindelige forventninger. Til gengæld fortsætter Danmark med at tiltrække gæster fra en række vigtige markeder.
Særligt Spanien, Italien, Frankrig og Storbritannien bidrager til væksten, mens også det lidt mindre marked Canada udvikler sig positivt. Samtidig fremhæver Peter Krogsgaard Indien som et marked med stort potentiale, fordi landet sender flere velhavende rejsende ud i verden.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Direktør bag italiensk luksushotel gæster HORESTAs Årsdag 2026
03-11-2026
-
Fynsk landmand hædres med Årets Wiuff 2026
03-11-2026
-
Hotel Randers skal finde ny direktør
03-11-2026
-
Esbjerg får 50 nye hotelsuiter og gastronomisk satsning
03-11-2026
-
Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By
03-11-2026
-
HORESTA advarer om visumshopping på danske hoteller
03-11-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
03-11-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
03-11-2026