Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når EuroSkills Herning 2025 afvikles 9.-13. september, bliver det med deltagelse af 600 unge faglærte fra 33 lande – og med kongelig opbakning.

H.M. Kong Frederik 10. besøger mesterskabet torsdag 11. september, hvor han skal møde danske deltagere og overvære konkurrencerne i MCH Messecenter Herning.

De unge dyster om EM-medaljer i 38 fag fordelt på seks sektorer som byggeri, teknologi, velfærd og transport.

Mesterskabet bliver samtidig politisk samlingspunkt med et EU-ministermøde ledet af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Her skal en ny erklæring om samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet vedtages.

EuroSkills henvender sig bredt til virksomheder, undervisere, elever og familier og realiseres med hjælp fra 1.000 frivillige. Der er gratis adgang til konkurrencerne, mens ceremonierne kræver billet.

Dansk tjener vinder bronze ved WorldSkills 2026

Linnea Lind Lehner har sikret Danmark en bronzemedalje i tjenerkonkurrencen ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Tjenereleven blev dermed den eneste af de 15 danske deltagere, der opnåede en podieplads ved mesterskabet.

Log ind